Seks professionelle, barske forbrydere hyres til et diamant kup i den større kaliber. Planlægning og koldt overblik er afgørende, og ikke alle gruppens medlemmer er lige gode til at beherske sig. Det lykkes politiet at få placeret en agent i gruppen, men da planerne for røveriet holdes hemmeligt, kan de først rykke ud i sidste øjeblik. Det må ende galt. Tarantinos debutfilm.
I 1860’ernes New York og bydelen Five Points på Manhattan, ligger et af verdens farligste kvarterer. Total lovløshed råder og byens korrumperet politi løfter ikke en finger for at stoppe gadebandernes blodige slag om magten over bydelen. Som lille dreng ser Amsterdam Vallon sin far, bandelederen Priest, blive bestialsk myrdet af modstandernes frygtede leder Bill ’The Butcher’. Amsterdam bliver anbragt på et drengehjem og efter 16 år vender han tilbage til Five Points for at få hævn. Via Bill ’The Butchers’ elskerinde, den smukke lommetyv Jenny Everdane, kommer Amsterdam langsomt ind på livet af faderens ærkefjende - som ikke aner hvem Amsterdam i virkeligheden er!
Gadedrengen Tsotsi ('Tsotsi' betyder bandit) er leder af en lille Soweto-bande, der med hensynsløs brutalitet skaffe er sig til dagen og vejen ved røverier og andet forefaldende vold. Men en dag løber tingene helt løbsk: et rutinerøveri i S-toget udvikler sig til koldblodigt mord. Drabet får banden til at gå i opløsning. Tsotsi drager ud på egen hånd og ender med at skyde en rig, sort kvinde og stjæle hendes bil. På vild flugt i BMW 'en er det så, at han opdager babyen på bagsædet. Selvfølgelig skulle han aflevere barnet tilbage, men han ta'r det med hjem. For Tsotsi har set sin mor dø af AIDS og set sin far drikke sig fra sans og samling. Instinktet byder ham at beskytte den hjælpeløse lille dreng og give ham et bedre liv, end han selv har haft. En beslutning, der er dømt til at føre til undergang...
New Angeles, år 2007. Det meste af Californien er en ruinhob efter Det Store Jordskælv. Lov og orden hører fortiden til. Om dagen afpatruljerer svært bevæbnede politistyrker byen. Men når mørket falder på, overtager den brutale Koga Shuko og hans bander byen. Hans kendetegn er den halve amulet, han altid bærer om halsen. Mord og vold i alle dets afskygninger er hans varemærke. Men Shukos trone vakler. Med tvillingerne Billy og Lee i spidsen har en lille flok kampspecialister gjort oprør. Da Shuko finder ud af, at gruppens asiatiske lærer går rundt med en halv amulet om halsen, kaster han omgående hele sin styrke ind i kampen. For Shuko kender hemmeligheden om Double Dragon amuletten. da den gamle konge - for årtusinder siden - ofrede sit eget liv, blev hans kraft og visdom overført til amuletten. Den, der kan sætte de to halvdele sammen til én, får uovervindelige kræfter.