Du må tage en blodig hævn - dette er de sidste ord, som Yukis mor presser over sine læber, inden hun udånder. Under hele sin opvækst lærer den unge pige Yuki, at meningen med livet er at søge hævn over de forbrydere, der myrdede hendes far og bror, og som forbrød sig mod hendes mor. Fængslet på livstid for mordet på en af banditterne beslutter moderen Sayo sig for at lære sin datter, hvordan hun skal realisere ønsket om hævn! Yuki må derfor lære sig alt om, hvordan man håndterer et sværd, hvordan man dræber sin modstander, og at man aldrig under nogen omstændigheder udviser nogen form for barmhjertighed. Oplært som lejemorder er Yuki klar til at udleve sin mors drøm i skikkelse af den hævnende engel Lady Snowblood!!!

Efter 13 års fængsling for en forbrydelse, hun ikke har begået, bliver Lee Geum-Ja løsladt og indleder straks jagten på den skyldige, samtidigt med at hun forsøger at finde sin bortadopterede datter. Skolelæreren og børnemorderen Hr. Baek kidnappede datteren og tvang Lee til at tilstå mordet på en femårig dreng. I fængslet blev den hjælpsomme Lee opfattet som en Moder Teresa af sine cellekammerater (den koreanske titel betyder den godhjertede Frøken Geum-Ja), men det viser sig at være en kalkuleret del af hendes hævnplan. Senere skal hun nemlig bruge deres assistance. En taknemmelig fængselsveninde gifter sig ligefrem med Baek for at udfylde sin rolle i planen. Lees genfødsel som nykristen viser sig også at være spil for galleriet.

Carrie bliver ydmyget af sine skolekammerater, da hun får sin første menstruation efter en idrætstime. Hendes gudfrygtige mor er ingen hjælp, men til gengæld har hun udviklet telekinetiske evner, så hun med viljens kraft kan flytte genstande. Hun er således i stand til at tage en alvorlig hævn over sine plageånder, der til gengæld er i gang med at forberede den ultimative ydmygelse.

Fire unge mænd vender tilbage til Detroit da deres adoptivmor bliver et tilfældigt dødsoffer under et kioskrøveri. Selvom gutterne er meget forskellige, bliver de hurtigt enige om at finde morderen og stille ham til regnskab. Men efterhånden som de graver dybere i sagen, bliver det stadig mere sandsynligt, at mordet slet ikke var så tilfældigt endda.

Marseille 1810. Den unge Edmund Dantes ankommer til havnen efter lang tid til søs. Nu skal han giftes og forfremmes til kaptajn på skibet. Lykken smiler, men pludselig bliver han flået ud af armene på sin elskede. Dantes bliver uskyldigt anklaget for en konspiration mod Kejser Napoleon, og han bliver dømt til at rådne op på den frygtede fangeø If. Men af hvem? Og hvorfor? I årevis er han på vanviddets rand på grund af den manglende forståelse og fortvivlelse, indtil han en dag møder naboen og geniet Abbe Faria. Han hjælper ikke bare Dantes med at finde ud af, hvem der har sat ham i fængsel, men også hvordan det umulige skal lykkes for dem: Nemlig at flygte. Hævnens time er kommet.

Den enlige mor Eva forsøger på bedste vis at få enderne til at nå sammen og det er ikke altid let, når man bor i den mindre pæne del af byen. Og hvad værre er. Hun har ikke råd til de samme sikkerhedsforanstaltninger som byens rige indbyggere. Da hun og datteren Cali bliver overfaldet af maskerede overfaldsmænd, må de flygte ud af deres lejlighed. Her løber de bogstaveligt talt ind i Joe, som noget modvilligt beslutter sig for at hjælpe dem og har sin egen dagsorden for at være ude i de 12 timer, hvor anarki råder i gaderne. Sammen med parret Shane og Liz, der søger ly i Leos pansrede bil, må de nu sammen forsøge at kæmpe sig igennem den årlige udrensning.

Den fattige Shalhouh og hans datter flytter sammen ind i et hus, som han arver efter sin onkel Dr Zorba. Huset er besat af magtfulde levende ånder, der ikke tøver med at udslette enhver, der kommer på tværs af deres planer. Familien får snart besøg af en spøgelsesjæger, der er fast besluttet på at befri de indespærrede spøgelser. I deres kamp for at redde sig selv finder beboerne ud af, at huset er en stor gåde.

Som lille ser May sine forældre bliver dræbt at gangstere. Som voksen indleder hun et forhold til en af morderne for at kunne få hævn. Til det skal hun bruge ex-CIA bombeekspert Ray, der lever ensomt som lejemorder. Ray bliver forelsket i May og alt går godt, indtil Rays eks-partner Ned melder sig på banen. Han er ikke bare bindegal - han er også skrupelløs.

Paul Maguire,(Nicolas Cage) er efter alt at dømme, en anstændig mand. Han er en søjle i sit samfund, og en familie mand. Hans kone Vanessa,(Rachel Nichols) og hans datter Caitlin,(Aubrey Peeples) forguder ham. Men det har ikke altid været sådan. Paul er faktisk en reformeret kriminel, der stadig holder kontakten med sine gamle samarbejdspartnere, især Kane,(Max Ryan) og Doherty,(Michael McGrady). En aften tager Paul og Vanessa ud til middag med nogle venner, og efterlader deres datter Caitlin hjemme med sine venner Mike og Evan. I midten af ​​deres middag, opsøger detective St. John,(Danny Glover) dem i restauranten og fortæller, at der er sket noget med Caitlin. Til Pauls store rædsel går det op for ham, at der ikke er tale om en tilfældighed. Pauls fortid har indhentet ham - og hans familie....

Farmer (Jason Statham) som er en ydmyg familefar, lever et liv i al stilfærdighed, men en dag ændres hans liv radikalt, da hans landsby bliver plyndret, søn myrdet og smukke kone kidnappet. Opildnet og med sværdet i hånden drager Farmer ud i landet for at befri sin kone og han fi nder hurtig ud af, at det ikke kun er hans landsby, der er blevet plyndret. Den onde troldmand Gallian (Ray Liotta) og hans hær af onde bæster har nemlig sat sig for at vælte kongen (Burt Reynolds). Sammen med kongens mænd kæmper Farmer en indædt kamp mod de onde kræfter, og det skal snart vise sig, at han har en styrke, der måske rækker udover det sædvanlige... JASON STATHAM ('The Transporter') JOHN RHYS-DAVIES ('Ringenes Herre') BURT REYNOLDS ('Boogie Nights') Glæd dig til at forsvinde hen i en magisk middelalderlig verden fyldt med gysende eventyr, spektakulære kampe og stridende troldmænd.