To betjente bliver hver især svigtet af deres kærester og lukker sig inde med et nærmest rituelt vemod. Betjent #223 køber al den dåseananas (ekskærestens yndlingsfrugt), der har sidste salgsdato den 1. maj (hendes fødselsdag). Betjent #663 henter hver aften en bestemt salat til sin stewardesse-kæreste, indtil ejeren af fastfood-restauranten overtaler ham til at variere menuen. To dage senere afleverer hun afskedsbrev ved serveringsdisken. Hvad nu? 'Chungking Express' er en sørgmodig, skæv, vittig og varm fortælling om tilfældighed og mønstre i en storby.

Brian og Neil er to unge mænd, der tilsyneladende intet har til fælles. Godt nok bor de i den samme by, og da de var 8 år, gik de på samme baseballhold. Men der stopper ligheden. Brian er blevet en sexforskrækket, indadvendt ung mand, der er overbevist om, at han blev bortført af en UFO, da han var otte. I samme alder opdagede Neil, at han var bøsse, og siden har han levet som eftertragtet trækkerdreng. Men de to meget forskellige mænd bærer på en fælles hemmelighed fra barndommen, som har formet og ødelagt deres liv. Det er kun Neil, der kan huske, hvad der skete. Brian, derimod, husker intet af, hvad der skete i fem uheldssvangre timer i hans barndom.

Den amerikansk skolelærer, John Smith, som efter en trafikulykke har ligget i Koma i fem år. Da han vågner op, opdager han, at han er blevet synsk: Når han rører ved en person, kan han se dennes fremtid. Efter en række frygtelige, stærke og voldsomme begivenheder, hvor Smith på grund af sine synske evner har været direkte involveret, trækker han sig derfor tilbage fra omverdenen og prøver at leve isoleret fra resten af verden. Men en dag, hvor der er et politisk vælgermøde i byen, trykker han ved et tilfælde en senatorkandidat i hånden og ser i et syn, at denne mand vil blive en ny Hitler og udløse den tredje Verdenskrig. Og nu bliver han tvunget til at træffe en frygtelig afgørelse: skal han lade som ingenting? Eller skal han myrde politikeren for at redde verden for en atomkrigs rædsler?

En ny kærlighed. En ny hjemby. Peter Appleton har aldrig haft det bedre, for han lever en andens liv. The Majestic, som er instrueret af Frank Darabont (Den Grønne Mil, En Verden Udenfor) og har en suveræn rolleliste med Jim Carrey i spidsen, er både en gave til filmverdenen og historien om, hvordan en mand finder sit ståsted her i livet. Carrey spiller Peter, en manuskriptforfatter fra Hollywood, som ender i den lille by Lawson i Californien med totalt hukommelsestab efter en bilulykke. Der bliver han forvekslet med en forlængst glemt krigshelt... en identitet Peter eferhånden selv begynder at tro på, da han går i gang med at restaurere byens forfaldne filmpalads og begynder at kurtisere kæresten (Laurie Holden), som han angiveligt skulle have forladt for flere år siden. Det er et fuldendt liv og måske en fuldendt løgn. Men før eller siden kommer sandheden frem i dagens lys.

En rig, feteret advokat kommer ud for en ulykke, og får en hjerneskade. Han må starte sin tilværelse helt forfra med at lære at gå og tale, og kan til sidst vende tilbage til sit arbejde som advokat. Her konfronteres han for alvor med sin fortid, og opdager at han kun har afsky tilovers for det kolde, menneskefjendske liv han førte inden ulykken.

Det er nu 10 år siden den mordgale Michael Myers var årsag til en blodig massakre i den lille by Haddonfield. Siden da har han været anbragt på en anstalt - på den lukkede afdeling. En ny lov siger at patienter efter at have afsonet 10 år, skal overføres til åbne anstalter. Da doktor Loomis hører dette, skynder han sig til sygehuset. Men han kommer for sent. Michael Myers er løs igen. Dwight H. Little (Marked for Death) har instrueret.

Rædslen stiger, og frygten breder sig, i denne nervepirrende fortsættelse til det globale gyserhit The Descent. Sarah Carter (Shauna MacDonald) vender stærkt traumatiseret tilbage fra det hulekompleks, hvor hun har oplevet dyb rædsel. Uden nogen fornuftig forklaring på hændelsesforløbet tvinger myndighederne hende tilbage til de underjordiske huler, så hun kan lokalisere sine fem savnede veninder. Men efterhånden som redningsholdet begiver sig ind på ukendt terræn, plages Sarah af grusomme tilbageblik, der viser sig som chokerende minder. For de er på vej ind til et sted, beboet af en ny stamme af Crawlers, der er langt mere ondskabsfulde og brutale end dem, Sarah tidligere har mødt.

Freddy Krueger bliver aldrig træt af at snitte teenagere i strimler. Det eneste han behøver er en åbning fra drøm til virkelighed. Så er det meget belejligt, at hans datter Maggie har et job som terapeut for unge med problemer og dermed har de allerbedste muligheder for at åbne teenagernes sind for Freddys dødbringende mareridt.

Kirsty Cotton (fra Hellraiser 1 og 2) er nu en voksen kvinde og gift med Trevor Gooden. Minder fra hvad der skete med hendes familie og med hende på sindssygehospitalet er vage, men hun er stadig traumatiseret. En dag er parret ude for en bilulykke, hvor Kirsty bliver slået ihjel. Trevor finder nu sig selv i en surrealistisk verden, hvor kvinder begærer ham ubetinget. Efter ulykken lider han af hukommelsessvigt, men langsomt vender hans hukommelse tilbage. Dag for dag bliver han klar over hvad der er sket, og det lykkedes ham at følge en række bloddryppende spor tilbage til arnestedet, tilbage til dæmonen Pinhead.