Den medrivende historie om en ung pige, som vokser op dybt inde i Amazonas jungle i byen Candamo. En dag opdager hun, at hendes by er truet og at der findes andre mennesker i verden end hendes eget folk. Med hjælp fra de sjove totemdyr, det tynde bæltedyr Dillo og den velpolstrede tapir Vaca, begiver Ainbo sig ud på en farefuld rejse for at søge hjælp hos Amazonas mægtigste ånd, skildpadden Motelo Mama. Samtidig med at Ainbo kæmper for at redde Amazonas mod menneskenes grådighed og ulovlig guldgravning, står hun også over for den onde dæmon Yacaruna, som lever i Amazonas. Guidet af sin mors ånd beslutter Ainbo sig for at redde sit folk og Amazonas, før det er for sent.

Videnskabsmænd bedøver og fanger et undervandsmonster, som bliver forelsket i den ledende videnskabsmands kvindelige assistent (Julia Adams). Det ensomme uhyre - "et levende, amfibisk missing link" - flygter og kidnapper genstanden for sin kærlighed. Videnskabsmanden (Richard Carlson) sætter alt ind for at redde sin assistent og smide det uheldsvangre uhyre tilbage til dybet, hvor det kom fra. Den velspillede og velinstruerede Creature from the Black Lagoon med Bud Westmores geniale monster forbliver en tidløs hyldest til filmens kreative skabere.

Arthur Bishop er en lejemorder, der arbejder for mafiaen, men opererer i sin helt egen verden. Almindelig moral eksisterer ikke, og da han bliver ældre, finder han en ung, mindst lige så hensynsløs protegé, som han oplærer i sit usædvanlige erhverv. Bishop sætter ham ind i alt, hvad han ved, og sammen bliver de et uovervindeligt hit-team indtil den dag, da elevens iskolde ambitioner bringer ham på kollisonskurs med sin læremester.

Under et byggeprojekt i udkanten af den brasilianske regnskov forsvinder entreprenøren Markhams 7-årige søn, Tommy. Ti år senere genfinder faderen ham. Det viser sig, at Tommy er blevet opfostret af en indianerstamme kaldet 'det usynlige folk'. Og til faderens overraskelse ønsker Tommy ikke at vende tilbage til civilisationen.

I Terry Gilliam fantastiske rejse gennem tid og rum, deltager en drenge i et rumfærd med en flok tidsrejsende dværge. På deres rejse besøger de Napoleon (Ian Holm), Robin Hood (John Cleese) og kong Agamemnon (Sean Connery). Det er et hektisk eventyr, en revisionistisk historietime og en satire på teknologi der går galt - alle pakket ind i et eventyr.

En antropolog fra Harvard sendes til Haiti for at finde et mystisk pulver, der siges at kunne vække døde til live igen. I hans søgen efter mirakelmidlet forvilder den kyniske videnskabsmand sig ind i den sjældent sete underverden med zombier, blodige ritualer og ældgamle forbandelser.

Inde midt i Amazonjunglen arbejder en excentrisk videnskabsmand på et projekt for et stort medicinalfirma. Han er nær ved at finde et helbredende middel mod kræft og beder firmaet om at sende yderligere assistance. Da en af assistenterne, der ankommer, er en kvindelig overordnet, der er sendt ud for at kontrollere ham, afslår han kategorisk hendes hjælp. Men hvor længe kan han opretholde den fornærmede facade?

Det blev født af en forbandelse i den sydamerikanske jungle. Det blev vagt til live tusinder af kilometer derfra, på et museum i Chicago. Indianerne kalder det Kothoga. Et hæsligt muteret væsen, en blanding af menneske, rovdyr og øgle med kolossale kræfter og en umættelig blodtørst. Nu er det klar til at sprede grusom død i museets krogede underjordiske gange.

En ung kvinde søger hævn og finder kærlighed, når hendes forældre dræbes i Amazonas, og hun bliver taget til fange af en indfødt stamme af headhunters.

Piratdronningen Morgan Adams og hendes slave, William Shaw, er på jagt efter tre dele af et skattekort. Den sidste del er desværre i hænderne på hendes blodtørstige onkel Dawg Brown, piraten med den kulsorte sjæl, som myrdede hendes far. Hendes mandskab er skeptiske over for hendes lederevner, så hun er nødt til at finde skattekortet, inden de gør oprør. Og hendes opgave bliver ikke nemmere af, at de engelske myndigheder sætter alt ind på at stoppe hendes sørøveri.

Livet kan være hårdt oppe på den arktiske tundra, hvor man er underlagt naturens luner. Da alle dyrene i området pludselig forsvinder, og stammens overlevelse trues, må den unge Markussi og hans to venner drage ud på en farefuld færd i jagten på det mytiske paradis Sarila. Mange forhindringer lurer forude i den barske natur, og ikke nok med det - den forsmåede Shaman Kiliq er også fast besluttet på at forpurre de unges plan. 'Legenden om Sarila' tager os med på en spændende rejse til inuitternes land langt mod nord. Et flot animeret eventyr, der giver et fint indblik i dette oprindelige folks kultur og skikke. Samtidig fortæller filmen en universel historie om venskab og mod og om at finde sit eget værd.

Profithungrende firmaer og fanatiske miljøforkæmpere udkæmper en beskidt krig om Amazon-junglen, verdens største sammenhængende regnskovsareal, og et af verdens mest sårbare områder. Et enormt, dampende, frugtbart drivhus, der skjuler ufattelige rigdomme. Seneste offer i krigen er en berømt miljøekspert. Aktivisten Alyssa er sammen med en fotograf på sporet af sandheden om hans død. Kan de linke mordet sammen med et af de firmaer, der ødelægger regnskoven, har de vundet et vigtigt slag. Det er med livet som indsats, for det griske menneske viger ikke tilbage for noget, hverken udryddelse af natur, enkeltpersoner eller hele landsbyer. Men med ild kan ild bekæmpes...