Frankie er opvokset med sin mor, som flygtede fra hans voldelige far. Moren fortæller sin døve søn, at faderen er sømand på MS Accra. Da skibet dukker op i deres by, er hun nødt til at være kreativ. Lizzie forfatter selv breve fra den opdigtede far til Frankie, der fortæller om det eksotiske liv på havene. Da Frankie en dag finder ud af at 'HMS Accra' kommer til byen er Lizzie nød til at gøre op med sig selv om hun vil fortælle ham sandheden eller finde den perfekte far ...for blot en dag!

Det hele begynder en kold og blæsende dag hvor vores venner ikke er helt sikre på hvilken måned det er på året. Er det forår eller er vinteren begyndt? Et pludseligt snefald gør dem endnu mere forvirrede... I næste fortælling er vi med når de skal arrangere en ordentlig fest i skoven. Det kræver mange forberedelser, og det går ikke rigtig som de har tænkt sig. Men efter megen ballade bliver det til sidst en god fest! Vi runder af med at hilse på, midt i juleforberedelserne. Der fortæller Ninka Ninus en spændende historie, og til sidst kommer et uventet men velkomment besøg af en meget speciel ven fra Ninka Ninus' historie...

Da prinsesse Rosalindas land invaderes af en grusom diktator tvinges hun til at flygte og havner i Projekt Prinsesse, en hemmelig organisation der hjælper prinsesser i fare. Mason, en agent i organisationen, tager sig af Rosalinda og lader hende fl ytte hjem til ham og hans datter, Carter. For at holde Rosalindas identitet hemmelig, lader de som om hun er Carters kusine, Rosie, fra Iowa. Men at være en "almindelig" teenager viser sig ikke at være helt let for en prinsesse...

Depressionen har nået Kit Kittredges hjem. Hendes far er blevet arbejdsløs, og de bliver tvunget til at tage imod lejere for at kunne beholde huset. Kits nye ven, Will, beskyldes for en række tyverier. Sammen prøver de at finde de skyldige.

I Florida er teenagerne Claire og Hailey bedste veninder og temmelig utilfredse med Claires mors planer om at flytte familien til Australien. Men inden det kommer så vidt strander teenage-havfruen Aquamarine i Haileys pool. Hun skal giftes væk mod sin vilje med mindre hun kan bevise eksistensen af ægte kærlighed, og de to veninder beslutter straks at hjælpe havvæsnet i nød.

Emma Watson fra trekløveret i Harry Potter-filmene har i denne britiske TV-produktion forladt trylleskolen til fordel for de skrå brædder. Hun er en af tre adoptivsøskende, Pauline, Petrova og Posy Fossil, ud af fattig familie, som må kæmpe hårdt for at komme frem i verden via deres talenter inden for bl.a. skuespil og ballet. Deres onkel, som de bor hos, forlader dem en dag for aldrig at vende tilbage, og de må nu ty til deres ældre søster for hjælp.

Fra deres velfortjente ferie- og kongresrejse til Sydamerika sender onkel og Lisbeth Pusle en fødselsdagsgave. - En lille indiansk sølvguddom til at hænge om halsen, og med den særlige egenskab, at den kan opfylde alle sin ejers ønsker - dersom man blindt tror den. - Og dét gør Pusle naturligvis! Det er i begyndelsen harmløse ting tøsen ønsker sig, men da hun er kvinde til fingerspidserne, stiger ønskerne hurtigt til dimensioner, hvor retssamfundet sætter ind. En politiassistent Møller indkredser det livsfarlige barn og hun bliver sendt til politiets overlæge i psykiatri Dr. Mogensen. Da han er færdig med at undersøge og behandle "tilfældet", er han lige til at indlægge...

Jake er en selvcentreret gymnasieelev med kun én ting i hovedet - enten kommer han hjem til julemiddagen, eller også kan han godt vinke farvel til den Porsche, hans far har lovet ham. Få dage før afgang vågner Jake midt i ørkenen - strandet og uden penge - klædt i et julemandskostume og med et hvidt skæg limet til ansigtet! Desperat efter at nå hjem til sin gave flyver han, kravler, snyder, ræser, mobber - ja, han kører sågar kane for at nå øst på i tide.