Det er sommer, og Hodaka skal starte på en videregående uddannelse. Derfor flytter han fra landet og ind til Tokyo. Mødet med metropolen bliver en grænseoverskridende oplevelse. På alle måder. Vejret er trist, og det regner uafbrudt. Men så møder han Hina på et gadehjørne. Hun er en livlig, skarp og viljestærk pige, som besidder mærkværdige og fabelagtige kræfter: Hun kan stoppe regnen, gøre himlen blå og få solen til at skinne!

Den tavse ranch-arbejder Ennis del Mar og den rodløse rodeocowboy Jack Twist bliver begge hyret af en ranch-ejer, der sender dem afsted til det majestætiske og ensomme Brokeback Mountain, hvor de skal vogte en stor fåreflok sommeren over. Her knytter de to mænd et stærkt kærlighedsbånd, men året er 1963, og i Ennis' og Jacks verden er der uskrevne, men ubrydelige regler, der bestemmer, hvordan mænd bør opføre sig. Ang Lees stærke fortælling modtog tre Oscars og vandt Venedig-festivalens Guldløve.

"Der findes en følelse, som er stærkere end styrken til at dræbe, og det er den, som lader et liv leve." Med dette citat indledes dette storslående eventyr om bjørneungen Youk, som lever lykkeligt med sin mor i de majestætiske bjerge, da tragedien sker. Et stenskred dræber moderen, så Youk må klare sig selv. Han møder en gigantisk skamskudt grizzly bjørn, som først ikke vil vide af Youk, men da de hører ekkoet af geværskud og hundeglam, flygter de, og deres venskab begynder og fordybes senere. Et venskab både til hinanden og til livet, så stærkt at det kan besejre døden. Den oscar belønnede gigant instruktør Jean-Jaques Annaud (Syv År I Tibet, I Rosens Navn) forberedte sin film i hele 6 år. Hver sene krævede måneders træning for de tolv bjørne, som delte hovedrollerne. Resultatet blev en form for film, som aldrig er lavet tidligere - eller senere. Den indspillede utrolige 1,5 mia kroner verden over, og var længe den største filmsucces i fransk filmhistorie.

Iført stofhat, bukser med alt for korte ben og med den uundværlige pibe ankommer monsieur Hulot til den lille badeby. I sin uforlignelige stil stiger han ud af den pruttrende bil, men trods sin velvilje går det altid galt for Hulot, når han vil deltage i sommerens aktiviteter, eftersom han er manden, som gør, hvad der falder ham ind. Altid lige venlig - men med en unik evne til at skabe kaos...

Et år efter deres store genvordigheder til gallafesten, er hele holdet blevet forenet til en uforglemmelig sommer. Nu bliver den uskyldigt udseende strandhytte forvandlet til den ultimative festcentral. De fem venner vil opdage hvor stærkt venskabets bånd...og superlim....er! Fem piger vil udforske kærlighedens mysterier....og Reglen om Tre. Og med de natlige stævnemøder på musiklejren, og nogle meget imødekommende naboer, vil det her garanteret blive en sommerferie ingen af dem nogensinde kommer til at glemme!