På overfladen virker Leslie Vernon som en ganske almindelig fyr. Han er født og opvokset i den lille by Glen Echo og han er en flink fyr. Leslie har mål og ambitioner og planlægger at udrette noget med sit liv... at følge i fodsporene på sine store helte Freddy Krueger, Michael Myers og Jason Voorhees for at blive den næste berømte psykopatiske massemorder. Som den sande selviscenesættende person han er, giver Leslie filmskaberen Taylor Gentry og hendes filmhold adgang til sit liv, mens han planlægger og udfører sine bestialske gerninger i sin søvnige hjemby.

Det er nu 10 år siden den mordgale Michael Myers var årsag til en blodig massakre i den lille by Haddonfield. Siden da har han været anbragt på en anstalt - på den lukkede afdeling. En ny lov siger at patienter efter at have afsonet 10 år, skal overføres til åbne anstalter. Da doktor Loomis hører dette, skynder han sig til sygehuset. Men han kommer for sent. Michael Myers er løs igen. Dwight H. Little (Marked for Death) har instrueret.

Eleverne på en prestigefyldt kostskole leger ”ulven kommer” på e-mail. Der er kun tre regler: undgå mistanke, lyv for dine venner og tilintetgør dine fjender. You Lie. You die! En ung kvinde findes myrdet, og for spændingens skyld spreder de unge rygter på mail om en farlig seriemorder: ”The Wolf”. De beskriver de næste mord-ofre udførligt for at se, hvor lang tid der går, før de bliver afsløret. Pludselig begynder de personer, de udpegede som ofre, at dø og nu ved ingen helt, hvor løgnene ender og virkeligheden begynder. Og da rygtemagerne så selv ender op på morderens liste, er legen blevet til skræmmende virkelighed…

Lænket til en døende politimand skylles lejemorderen Frank Carden ned af floden og lige i armene på Ray Keene, der er på vandretur med sin rebelske teenagesøn. Ray kender skovene godt og har aldrig sagt nej til en udfordring. Nu sætter han alt ind på at få afleveret Carden til politiet, men Cardens mænd er lige i hælene på den umage trio.

1988, Valentine's Day, dans på skolen. Den spinkle, nørdede Jeremy Melton byder optimistisk forskellige piger op til dans, men bliver mødt med den ene modbydelige afvisning efter den anden. Børn (især tøser!) kan være onde... Spring til 2001, og Valentine's Day er lige om hjørnet. Pigerne er blevet voksne og stadig bedste veninder. En efter én modtager de særlige valentine's cards - som en forvarsel på deres snarlige død. Jeremy Melton er tilbage og ude efter hævn! Eller er det nu også Jeremy Melton?