Et lille minesamfund får problemer, da Coy LaHood og en masse lede lejesvende kommer til området for at drive beboerne ud og overtage minedriften. Den lille pige Megan beder til gud om hjælp, og inden længe ridder en mystisk præst ind i byen. Præsten viser sig at kunne væsentlig mere end sit fadervor, og det bliver der god brug for i opgøret med Lahood.

Den forældreløse Homer Wells er blevet taget under doktor Wilbur Larch's vinger. Lægen bestyrer et hjem for forældreløse børn og har udset sig Homer som sin efterfølger, men en dag dukker Candy og Wally op. Homer længes efter at se verden og får muligheden for at vælge: Vil han følge med til Wallys æblefarm, eller vil han blive resten af livet, hvor han blev født?

Marlo føder sit tredje barn, og snart er hun ved at brænde sammen af udmattelse. Hendes bror tilbyder at hyre en barnepige, der kan tage over om natten, så hun kan få sovet. Først er Marlo skeptisk over for ideen, men snart ringer unge Tully på døren. Tully er fuld af nærvær og overraskelser, og inden længe danner den udkørte mor et unikt bånd med den omsorgsfulde og til tider udfordrende barnepige.

Efter en rutinemission i rummet bliver Spencer Armacost (Johnny Depp) mere og mere underlig. Det synes hans kone i hvert fald. I to minutter mistede NASA forbindelsen til rumskibet, men Spencer vil ikke tale om, hvad der skete. Enten ved han det ikke, eller også er der sket et eller andet grusomt, som almindelige mennesker helst ikke må vide noget om.