Slaven Spartacus trænes som gladiator, men det umenneskelige liv i træningslejren får ham og hans fæller til at gøre oprør. Og oprøret breder sig, så selveste det romerske kejserdømme begynder at mærke det.

Antonio 'Tony' Camonte starter fra bunden og arbejder sig op gennem gangsterverdenen. Til at starte med er han blot håndlanger for gangsterbossen Johnny Lovo, men så går Tony efter Johnnys kæreste og sidenhen også hans job. Snart har Tony alt, hvad han kunne ønske sig, men korthuset begynder at falde sammen, da hans højre hånd, Guino, indleder en affære med Tonys søster.

Josey Aimes forlader sin mand og flytter til det kolde, trøstesløse North Minnesota for at være tættere på sine forældre. Det er hårde tider, og Josey har svært ved at forsøge sig selv og sine børn ved at være frisør eller servitrice. Derfor søger hun job i den lokale mine, hvor hendes far allerede arbejder. Der er kun få kvinder ansat i minen, og de må finde sig i at blive mobbet og chikaneret dagligt. De mandlige ansatte behandler dem som skidt, og ledelsen lader som ingenting. Det vil Josey ikke finde sig i. Hun beslutter sig for at tage kampen op mod systemet, men hun møder en kold skulder fra sin far og fra resten af lokalsamfundet.

En fortsættelse af kvinden Joe's fortælling om sin overdådige og saftige livshistorie med mange facetter og rig på associationer og pludselige indskydelser.

Tvillingerne Maggie og Milo havde egentlig mistet kontakten, da en uventet genforening tvinger dem til at konfrontere hinanden med spørgsmålet om, hvad der egentlig gik galt imellem dem. Selv om de har ført temmelig forskellige tilværelser, føler de den samme desperation og afmagt ved gensynet.

Mélanie på 10 år er dygtig til at spille klaver, og derfor sender hendes provinsforældre hende til optagelsesprøve på Paris’ Musikkonservatorium. I bedømmelsespanelet er pianistinden Ariane Fouchécourt uopmærksom på grund af en autografjæger. Derfor dumper hun Mélanie, som herefter lægger musikken på hylden. 10 år senere mangler Ariane en barnepige...

I en verden befolket af lutter kvinder møder vi insektforskerne Evelyn og Cynthia. Evelyn, den yngre af de to, optræder som Cynthias stuepige i et raffineret, sadomasochistisk rollespil, hvor Cynthia straffer Evelyn for den mindste forseelse. Men magtbalancen i deres intense forhold begynder at vakle, da Cynthia bliver træt af evig og altid at skulle være den dominerende part.

Efter den paranoide kejser Tiberius' død griber hans arving Caligula magten og kaster imperiet ud i en blodig spiral af galskab og fordærv.