Patrick Kenzies detektivbureau er ikke nogen stor forretning, men takket være sit lokalkendskab og sin opvækst med de samme typer, der nu driver den lokale narkohandel og småkriminalitet, eller som bare er sunket til bunds i udsigtsløse jobs, social nød og misbrug, er han god til at finde folk og få dem til at tale. Han og kæresten/partneren Angie regner dog ikke med at kunne gøre meget for at finde den bortførte 4-årige, som politiet har eftersøgt i to dage. Men det kan vel ikke skade, som familien siger...

Mike Deerfield er netop hjemvendt fra tjeneste i Irak, da hans forældre modtager et opkald fra militæret om, at deres søn ikke er dukket op på kasernen. Mikes far, Hank Deerfield, er sikker på, at Mike aldrig ville blive væk fra tjeneste, og han er overbevist om, at noget er helt galt. Med hjælp fra betjenten Emily Sanders forsøger han at finde frem til sandheden bag sønnens forsvinden. Men efterhånden som realiteterne begynder at gå op for Hank, bliver han tvunget til at erkende, at hans søns liv var præget af større hemmeligheder, end han nogensinde havde drømt om.

En bombe sprænger i Saudi Arabien, og amerikanere dør. Noget må gøres, og den amerikanske regering sender derfor en gruppe af deres allerbedste terrorbekæmpere til ørkenlandet. Desværre er hverken den saudiske regering eller nogen andre i landet synderligt interesserede i at hjælpe. Men det stopper ikke gruppen, der er villig til at gøre alt for at fange bombemændene.

Parret Poplin er ikke sådan at bide skeer med for de sociale myndigheder. Clovis bryder ud af fængsel for sammen med sin kone, Lou Jean, at kidnappe deres barn fra fosterforældrene. På flygt for myndighederne tager de en betjent som gidsel og sætter kursen mod Sugarland, Texas.

Kriminalbetjent Nick Conklin og hans makker Charlie sendes til Osaka for at overdrage en japansk gangster, der har begået et dobbeltmord i New York, til det japanske politi. Men snart er morderen på fri fod, og de to amerikanere må begive sig ud i Osaka's underverden for at fange morderen, der har forbindelse til den magtfulde japanske mafia.

Fem røvere stormer en bank og tager kunder og ansatte som gidsler. Røvernes leder, Lorenz, vil kun forhandle med den hårdkogte politimand Conners, der er blevet suspenderet efter en aktion, som kostede et gidsel livet. Den unge Dekker bliver Conners' nye partner, og der venter makkerparret noget af en opgave, for den snu Lorenz er hele tiden et skridt foran politiet.

FBI-agent Jennifer Marsh er ekspert i cyberkriminalitet og sidder sikkert bag skærmen. Det ændrer sig, da en seriemorder åbner en hjemmeside, hvor man kan se hans ofre blive dræbt. Antallet af besøg på siden afgør hvor lang tid de stakkels mennesker får lov at leve. Jennifer bliver sat i spidsen for jagten på psykopaten, og det viser sig at blive en væsentlig farligere opgave end FBI-agenten er vant til.

Da en prostitueret findes død i en Los Angeles-skyskraber, ejet af et stort japansk firma, tilkaldes detektiverne John Conner og Web Smith for at efterforske dødsfaldet. Selvom Conner har tidligere erfaring med at arbejde i Japan, gør de kulturelle forskelle arbejdet vanskelige indtil en video-optagelse af mordet dukker op. En grundig undersøgelse af optagelsen afslører at den er blevet ændret, og detektiverne bliver klar over at de også har at gøre med et cover-up.

De trodser tyngdeloven og snyder straffeloven. Betonjunglens ungdom forguder dem. Politiet afskyr dem. De er Yamakasi'er. Moderne storbysamuraier, krigere i kampen mod ghettoens grå hverdag og fattigdommens snærende rammer. Med akrobatisk smidighed og adrenalinpumpende tro på egen udødelighed kaster de sig ud over svimlende afgrunde. Fra hustag til hustag. Låste døre og Adgang Forbudt-skilte er uimodståelige udfordringer. Tårnhøje facader er til for at blive besteget. Uden sikkerhedsnet. Men da én af deres unge fans prøver at efterligne dem, styrter han ned. Det eneste, der kan redde drengens liv, er en afsindig dyr operation og det har familien slet, slet ikke råd til. Nu opdager Paris' millionærer, at avancerede sikkerhedssystemer ikke altid holder uønskede gæster ude.

Da det lykkedes holdkaptajn Dodge Connolly at rekruttere krigshelten Carter The Bullet Rutherford til at hjælpe sit fodboldhold med at vende lykken, er det næsten for godt til at være sandt. Carters ankomst følges op af den smarte og frække journalist Lexie Littleton, som af sin redaktør har fået besked på at grave smuds frem om Carter og afsløre sandheden bag hans ufortjente heltestatus. Både Carter og Dodge falder hovedkulds for den smukke Lexie, men der kan kun være én, der vinder hendes hjerte.

I New Orleans begår tre små-forbrydere et bankrøveri og stikker af med politiet i hælene. Da den ene af dem er alvorligt såret, søger de tilflugt på en bar og tager kunderne og personalet som gidsler. Nu er gode råd dyre. Politiet planlægger et angreb på baren, mens de tre forbrydere til gengæld overvejer, hvordan de skal slippe væk. Undervejs viser det sig, at trekløveret ikke er de eneste forbrydere på baren.