Den psykopatiske Frank Zito har i kraft af en uforløst moderbinding holdt sin afdøde moder i live ved at skalpere unge kvinder og iklæde mannequindukker den blodige skalp og moderens favoritbeklædning. En dag møder Frank den smukke modefotograf Anna D'Antoni - et møde, der fuldstændig eskalerer hans vanvid, indtil hans sind krakelerer.

Tre politimænd arbejder i samme distrikt i Brooklyn, men de kender ikke hinanden. Eddie Dugan er en uge fra pensionen, men har set så meget kriminalitet og armod, at han drikker og er blevet desillusioneret. Tango har været undercover så længe, at han er kommet i tvivl om, hvorvidt hans loyalitet er hos kollegerne eller hos hans ven, narkohandleren Caz. Og narkobetjenten Sal kæmper med fristelsen for at score nogle af de narkopenge, der kunne sikre hans familie et bedre liv. Da politiet sætter ind mod et berygtet boligområde, hvor der bliver handlet masser af stoffer, ryger de alle tre ind i en usund spiral af vold og korruption.

Yôji er en ensom ung mand uden venner eller kæreste. Han arbejder på en lille fabrik og er hemmelig forelsket i Sachiko, der arbejder på en anden fabrik på den anden side af floden. I en anden del af byen har mystiske væsener i hemmelighed invaderet Jorden. Parasitter, der angriber den menneskelige organisme og forvandler deres værter til forfærdelige uhyrer, kaldet Necroborgs. Parasitterne slavebinder Necroborg’erne og tvinger dem til at kæmpe mod hinanden til den ene dør - og nu er de ude efter Sachiko.

Den amerikanske socialpsykolog Ben Monroe efterforsker en lokal kult forbundet med en foruroligende begivenhed. Mens han fordyber sig i sit arbejde, bliver hans oprørske teenagedatter, Mazzy, involveret i en mystisk lokal dreng, som introducerer hende til byens underjordiske festscene. Da disse to verdener går mod et vejkryds, befinder Mazzy sig i stor fare, og Ben bliver nødt til at køre mod uret for at redde hende.