En mor efterlader sit nyfødte barn i en limousine. På en seddel bønfalder hun ejeren om at tage sig af drengen. Men bilen bliver stjålet at tyve, der smider barnet i skraldespanden. Heldigvis finder en vagabond den lille dreng, som han tager til sig. Fem år senere er moderen på den grønne gren som operasangerinde, og hun sætter sig for at finde sin søn.

En Fellini-film ligner ikke nogen anden og da slet ikke den festlige Amarcord, der vandt en Oscar som årets bedste udenlandske film i 1974. Titlen betyder "jeg husker", og den fortæller om folk og fæ i Fellinis egen hjemby, Rimini, ved Adriaterhavskysten under fascismen. Federico Fellini satiriserer over sit ungdomsliv og beskriver dagliglivet i byen som et cirkus af sociale ritualer, ungdommelige lyster, mandlige fantasier og politiske udflugter.

Efter et manisk sammenbrud indlægges familiefaderen Cameron på hospitalet. Hans kone, Maggie, og deres to børn må forlade deres landejendom og flytte ind i en lille bylejlighed for at klare økonomien. Maggie melder sig til et universitetsstudium i håb om at kunne forsørge familien. Imens får Cameron ansvaret for børnene, og det bliver en hård, men lærerig omgang for den maniodepressive far.