Journalisten Mikael Blomkvist kommer på sporet af en rystende sag om sexhandel med kvinder. En historie, der pludselig overskygges af et koldblodigt dobbeltmord. Samtidig vender Lisbeth Salander tilbage til Sverige efter længere tid i udlandet. Da hun sættes i forbindelse med et bestialsk rovmord, beslutter hun én gang for alle at straffe dem, der har gjort hende fortræd.

Annie er journalist og lige blevet forlovet med Walter. Ikke desto mindre rejser hun til Seattle for at møde Sam, efter Sams søn i national radio har fortalt om hans kones død, og hvordan han har brug for en ny kvinde i sit liv. Annie beslutter at den kvinde godt kunne være hende - lige indtil hun møder Sam

CIA-agenten Roger Ferris har opsporet en terroristleder i Jordan. For at fange skurken, søger han hjælp på den gamle CIA-ræv Ed Hoffmann. Med hjælp fra den jordanske efterretningstjeneste begynder de to agenter det ekstremt farlige job at infiltrere den snedige terrorists netværk. Umiddelbart virker de som hans allierede, men Ferris begynder at tvivle på, hvor meget han kan stole på disse mænd.

Den vanærede journalist Michael Finkel er blevet fyret efter en historie, der gik helt galt. Ved et tilfælde finder han ud af, at Christian Longo, en mand der er anklaget for at have myrdet sin familie, under sin flugt har givet sig ud for at være Finkel. Det fascinerer Finkel og får ham til at opsøge Longo i fængslet. Først charmerer Longo ham, men som tiden går, begynder Finkel at indse, hvor farlig den mordanklagede mand egentlig er.

Sam Baily mister sit job på det lokale museum, og hele hans tilværelse står for at falde sammen. Et sidste mislykket forsøg på at overtale sin overordnede på museet om, at han skal have sit job tilbage - driver Sam til en desperat handling. Den udbrændte tv-reporter, Max, er tilfældigvis tilstede, da Sam begynder at tage gidsler - en historie han har ventet på. En mands fejltagelse - bliver en andens bedste nyhed.

Krigen i Afghanistan berører utallige amerikanere på meget forskellige måder. Således også senatoren Jasper, der gerne vil tage ansvar og retfærdiggøre krigen overfor en journalist i USA, mens den idealistiske professor Stephen forsøger at påvirke en lovende student til at ændre sit liv, alt imens en tidligere elev prøver at finde mening med livet, men bliver såret bag fjendes linier.

"The Rum Diary" er baseret på en historie af Hunter S. Thompson og følger den omrejsende journalist Paul Kemp på en alkohol-fyldt tur gennem den uberørte ø Puerto Rico. Paul lever sig ind i livet på øen og bliver hurtigt betaget af den meget smukke Chenault. Hun er dog forlovet med Sanderson, en amerikansk forretningsmand, som er involveret i en række tvivlsomme udviklingsaftaler. Da Sanderson rekrutterer Kemp til at skrive positivt om sin nyeste usmagelige plan, skal journalisten træffe et valg: vil han bruge sine ord til den korrupte forretningsmands økonomiske fordel, eller vil han bruge dem til at fælde ham.