Under 2. verdenskrig viser den amerikanske general Patton sig som en af krigens mest bemærkelsesværdige skikkelser. En usædvanlig soldat, hvis evner er fremragende, men hvis temperament ikke altid lader sig tøjle under de allieredes felttog i Nordafrika og op gennem Europa.

Filmkunstens første superstjerne Charles Chaplin vokser op i England i fattige kår, men som 24-årig bliver han engageret til Hollywood, hvor han hurtigt bliver en berømthed. Filmen følger Chaplin's karriere gennem århundredet, den politiske forfølgelse og hans mange ægteskaber med ganske unge kvinder.

En rejse gennem den legendariske amerikanske skuespiller Al Pacinos kometkarriere og stormfulde historie, fra Bronx i New York til verdensomspændende stjernestatus.

Den kolde krig imellem Øst og Vest udspillede sig mange steder - ikke mindst på ishockey-banen! For Stalin og hans efterfølgere var de stærke, sovjetiske sportsfolk ambassadører for den kommunistiske ideologi, og i ”Red Army” fortæller Gabe Polsky den sande, men ofte utrolige historie om sovjetisk ishockey set igennem mesterspilleren Slava Fetisov og hans holdkammerater. Med en kollektivistisk og elegant spillestil baseret på teamwork, forsvarede Fetisov & co. den sovjetiske ære overfor kapitalisterne fra USA og Canada. Men efterhånden som det sovjetiske imperium begyndte at smuldre op igennem 1980´erne, mærkedes ændringerne i det politiske klima både på og udenfor ishockey-banen hvor gårsdagens nationale helt pludselig blevopfattet som en politiske fjende.

I 60'ernes USA er Harold Jones en travl football-træner. Radio er sort og lidt tungnem, men Harold giver ham lov til at hjælpe til med træningen. Det synes flere af holdets spillere ikke om, men over tre årtier viser Radio sig som holdet største fan nogensinde.

Den sande historie om skabelsen af en ikonisk superhelt, og samtidig historien om tre personers kærlighed og kamp for frihed.

Ludwig van Beethoven elskede musik, og han elskede kvinder. Men i det skjulte havde han en kærlighed så lidenskabelig, at han ved sin død efterlod et brev til sit livs elskede - uden at nævne navnet. Hans ven Anton Schindler vil opklare mysteriet og besøger kvinderne i Beethovens liv. Det bliver en rejse gennem den geniale komponists passioner, tragedier, romancer, storhed og fald.

Instruktøren Sean Ellis har her forvandlet sin 17 minutter lange Oscar-nominerede kortfilm til en spillefilm! Vi følger den studerende Ben (Sean Biggerstaff), der netop er blevet dumpet af sin kæreste, og som følge deraf lider han af søvnløshed. Derfor begynder han at arbejde i et døgn-supermarked, hvor han møder en række spøjse personer, der har hver deres metode til at komme igennem en ulideligt kedelig 8 timers vagt.

Allerede fra barnsben begynder lille Bruce Lee med at træne kong fu hos sin far i Hong Kong. Da Bruce som teenager lammetæver en engelsk rod, må han flytte til San Francisco, hvor han udvikler sin egen afart af kong fu og åbner sin egen skole. Også filmens verden får øjnene op for Bruces kvaliteter, og inden længe bliver han alle tiders største kampsportsidol.

Menneskets seksualitet var i 1940’erne et mysterium for amerikanere i alle samfundslag – også for den nysgerrige professor Alfred C. Kinsey, som besluttede sig for at forske i emnet. På baggrund af mange tusinde interviews om mænd og kvinders sexvaner, udsendte han en rapport, der sprængte USA’s moralske mødom med en rambuk. Rapporten solgte 300.000 eksemplarer på en måned og viste til stor forargelse, at 92 % af de amerikanske mænd onanerede, at 85 % havde haft sex før ægteskabet, og at halvdelen havde været deres koner utro. Men der skulle mere til at tilfredsstille Kinseys nysgerrighed, og forskningen stoppede ikke her. Hverken på det professionelle plan – eller det private...

I starten af 1900-tallet er det ikke almindeligt at være kvinde, 30 år og ugift, hvilket Beatrix Potters forældre ofte gør opmærksom på. Men Beatrix har sine egne planer; hun vil være forfatter og skrive børnebøger om figuren Peter Kanin. Da hun møder den uerfarne forlæggeren Norman Warne, slår hun to fluer med et smæk. Bogen bliver udgivet, og hun forelsker sig. Men forældrene er bestemt ikke begejstrede for alliancen.

Den artist, vi i dag kender som David Bowie, har en indlysende ikonstatus, fordi han fortsatte med at udvikle sig og udfordre sig selv og sit publikum gennem hele sin lange karriere. I 1971 var han dog en almindelig mand ved navn David Jones med mange udgivelser, men kun en hitsingle på CV’et. Hvis karrieren skulle tage fart, krævede det noget nyt. Så blev han sendt på pr-turné til USA. En rejse, som kom til at få en afgørende indvirkning på hans transformation fra en ganske nedtonet singer-songwriter til den rock ‘n roll-kamelæon, der opnåede stratosfærisk succes i de følgende årtier. Den første af de farverige personas var Ziggy Stardust.