I en af Paris' fineste restauranter bor Remy, en ambitiøs rotte, der, til forskel fra andre rotter, hader skrald. Næ, Remy drømmer i stedet om at blive en berømt fransk stjernekok, så han er splittet mellem familiens forventninger med at leve et liv i kloakkerne og at følge sin egen drøm. Da han møder kokkedrengen Linguini, begynder en række ting at ske, som fuldkommen vender op og ned på hele Paris! Ratatouille er en festlig film for hele familien! Ingredienserne i denne suveræne udgave, er masser af humor og fantastisk animation, krydret med en skøn historie og herlige figurer!

Disse uartige briter opfører de sædvanlige smagfulde sketches med populære kropsdele og deres funktioner, krigens vidunder, fødslens mirakel og et enestående kig på, hvad der venter os i Himmelen. Der er intet, der er helligt for det respektløse Python-hold. Når du først har set deres gakkede indfald, vil livet aldrig mere helt være det samme. Det er langt ude, hudløst ærligt og en rigtig god gang spas.

Alt går galt, da forretningsmand Neal Page skal hjem til sin familie i Chicago. Først er hans billet til 1. klasse forsvundet, og han må derfor sidde ved siden af den røvirriterende Del Griffith. Senere må flyet nødlande i Wichita, og det bliver begyndelsen på en lang rejse fuld af mærkelige uheld for det umage par.

Spilfigurerne Vilde Rolf og Vanilje nyder livet som helte i arkadehallens retromaskiner. Da ejeren, hr. Litwak, tilkobler et trådløst netværk, vover Vanilje sig ud på World Wide Web for at finde en reservedel til sit spil. Hun opdager sit sande kald som racerstjerne i et farligt online-bilspil, men Rolf er bekymret for at miste sin eneste ven. Hans forsøg på at få Vanilje tilbage udløser kaos på internettet.

To faldne engle, Loki og Bartleby søger en udvej fra deres eksil i Wisconsin, da de får den perfekte idé til hvordan de kan returnere til himmelriget. En katolsk præst har udpeget en dag, hvor alle kirkens besøgende vil blive tilgivet sine synder. Dette smuthul i kirkens dogme vil føre de to engle tilbage til deres overjordiske tilværelse. Hvis de lykkes med deres forehavende, er der kun en kedelig, men uundgåelig bivirkning: De vil i samme øjeblik udslette al menneskelig eksistens. Bethany, en kvindelig efterkommer af Jesus, er inde i en åndelig krise, da Gud’s sendebud Metatron pludselig viser sig for hende og erklærer, at hun er udvalgt til at redde menneskeheden fra undergang. Hun tager fat på opgaven med hjælp af Rufus, den trettende apostel (skrevet ud af Bibelen igen fordi han er neger), den himmelske muse, stripperen Serendipity samt to kerer ved navn Jay og Silent Bob.

Kronprinsesse Giselle har det godt og trygt liv i Andalasia, en magisk tegneserieverden fyldt med musik og magi. En dag beslutter den onde dronninge Narissa imidlertid for at sende prinsessen bort til et sted, hvor livet er helt anderledes hårdt - nemlig til hverdagslivet i nutidens New York City. Den nye virkelighed er hård ved Giselle, indtil hun en dag møder skilsmisseadvokaten Robert...

Dewey Cox er den fiktive musiklegende som satser sit liv på drømmen om sex, drugs and rock ´n roll. Han er fast besluttet på at forandre verden med sin musik, så han går i seng med 411 kvinder, gifter sig 3 gange, får 36 børn, bliver ven med både Elvis og The Beatles og en chimpanse, bliver afhængig af og dropper alle de stoffer som findes - men alligevel bliver han et nationalikon og bliver elsket af en god kvinde. Kun en hård mand kan leve hårdt.

Charlie Baileygates er en flink og hjælpsom politibetjent og en kærlig far for sine sønner. Men han er skizofren, og får han ikke sin medicin, træder hans aggressive alter ego Hank i karakter. Hank er rapkæftet og totalt hæmningsløs. Charlie og Hank har intet tilfælles - undtagen den smukke Irene, som de begge forelsker sig i. Nu må Hank/Charlie kæmpe mod sig selv om at vinde Irene's kærlighed.

Tre kærestepar, det ene mere naivt og dumt end det andet, slæber bogstaveligt talt rundt på et "lig i lasten". Nemmere bliver det ikke, da en rablende gal blanding af Ghostface fra "Scream" og Ben Willis fra "I Know What You Did Last Summer" begynder at svinge kniven... Den hysteriske morsomme scene er sat til en af de bedste satirer, der nogensinde er lavet over den morsomme gysergenre. De grovkornede løjer, ustyrlige visuelle indfald og dumme vitser vil ingen ende tage... Den meget anmelderroste Scary Movie eller slet og rek "Skrækfilm" tager fra start til slut tykt pis på film som "Scream", "I Know What You Did Last Summer", "The Blair Witch Project", "The Sixth Sense" og "The Matrix". Seks dumme teenagere, deriblandt Jon Abrahams (Boiler Room, The Faculty) og Carmen Electra (Baywatch, Cheerleaders) forfølges af en gal seriemorder. Snart begynder både ligene og grinene at hobe sig op!

Morgan Freeman spiller en skuespiller, der opsøger et supermarked i den skumle del af Los Angeles for at researche til en rolle. Her møder han en temperamentsfuld kassedame (Paz Vegas), og sammen påbegynder de en rejse for at vise hinanden deres respektive verdener. Strandet uden hverken mobiltelefon eller bil accepterer han pigens tilbud om et lift tilbage til Beverly Hills. På turen opdager dette tilsyneladende umage par, at de har visse fællesnævnere, der for altid forandrer deres syn på deres eget liv.

Den er helt gal om bord på den første kommercielle rumfærge til Månen. En terrorist har en bombe i tasken, motorerne sætter ud, færgen vender snuden direkte mod Solen, og kaffebeholdningen slipper op. Kun én mand kan redde situationen, og det er tilfældigvis selv samme Ted Striker, som to år forinden nødlandede en Boeing mod alle odds.

Først er hun gift med en mafialejemorder. Så bliver han skudt af en mafiaboss, der forelsker sig i hende til begravelsen. Og så bliver hun selv forelsket i en FBI-agent. Ja, det er ikke nemt at være gift med mafien, når man sådan set bare vil leve et helt almindeligt, kedeligt liv.

De verdensberømte eventyrdigtere brødrene Grimm startede deres karrierer som platugler, der i 1800-tallets Tyskland drev dæmoner og spøgelser på flugt! Det gav gode penge, og risikoen var lille – det var nemlig de to brødres assistenter, der meget overbevisende spillede de ånder og dæmoner, som lod sig uddrive! Men platuglerne får pludselig deres sag for, da de pludselig står overfor en rigtig forhekset skov med rigtige varulve, rigtige hekse og rigtig livsfare! Brødrene Grimm er blevet iscenesat af selveste Mr. Monty Python (instruktør og manuskriptforfatter Terry Gilliam) og spillet af Matt Damon og Heath Ledger i et actionbrag af et eventyr mindst lige så dramatisk og fantastisk som mange af deres over 200 eventyrfortællinger. En fantastisk filmatisering tilsat 80.000.000 dollars, spindelvæv fra de kendte Grimm-eventyr, en imponerende, uhygge og et velkendt stænk af den skæve Monty Python-humor. Eventyr har aldrig været mere underholdende.

Sangskriveren Dave Seville er i dyb krise indtil de tre jordegern Alvin, Simon og Theodore en dag flytter ind. Gnaverne kan nemlig ikke blot tale, de synger også røven ud af bukserne. Med Daves sange bliver trioen et kæmpe hit, men Alvin og Co. lader succesen stige sig til hovedet og truer med at gå solo uden Dave.

Carl og Molly er lige blevet gift og flyttet i hus i et hyggeligt kvarter. Alt ville være fryd og gammen, hvis det ikke lige var for Carls bedste ven Randy Dupree, der flytter ind på sofaen. Egentlig skulle det kun være for et par dage, men Dupree bliver hængende og charmerer både Molly og naboer. Snart bliver det for meget for Carl, men hvordan slipper man af med sin barndomsven på en pæn måde?

Efter at Charlie Sheen dør, bliver hans tre børn fundet i en hytte langt ude i skoven. De vilde unger flytter ind hos Charlies bror, Dan, og dennes kæreste, Jody, i et hus fyldt med overvågningskameraer. Noget tyder på, at børnene hjemsøges af deres mor, som er besat af en dæmon. Imens kæmper Jody for at få hovedrollen i en ballet, mens Dan har problemer på sit arbejde i et genetikcenter for aber.