Forfatteren Paul Sheldon (James Caan) husker intet om den rasende snestorm, der tvang hans bil ud i rabatten. Han husker heller intet om, at han er blevet plejet til han kom til hægterne igen. Det eneste han husker, er at han vågner hjemme hos Annie Wilkes (Kathy Bates) - en vanvittig fan, som er fast besluttet på at holde sin yndlingsforfatter indespærret... i resten af hans "fordømte" liv! Denne nervepirende psykologiske thriller, som blev belønnet med en Oscar, er en af de bedste gysere nogensinde. Filmatiseringen af Stephen King's roman af den Oscar-belønnede manuskriptforfatter William Goldman (All the President's Men) blev instrueret af Rob Reiner, og denne grusomme film med Kathy Bates og James Caan i hovedrollerne er en Hitchcock-lignende katten-efter-musen-leg mellem to sind - det ene er skarpt som en knivsæg, det andet tungt som en forhammer.

San Francisco, 1970. En seriemorder efterlader kryptiske spor på sine gerningssteder og sender forhånende breve til politiet, der dog ikke af den grund kommer tættere på at fange ham. En lille gruppe politifolk og en journalist forsøger stædigt at fange den nærmest usynlige morder, men må sande, at dennes magt strækker sig langt længere end de umiddelbart havde forstillet sig.

Jægeren Cory Lambert finder en ung kvinde død i et indianerreservat i Wyomings vildmark. Alt tyder på, at hun er flygtet barfodet gennem det øde snelandskab efter at være blevet brutalt voldtaget. Til at lede efterforskningen sender FBI en nyuddannet agent, Jane Banner. Det bliver en kamp for overlevelse, da hun og Cory sammen forsøger at finde ud af, hvem der stod bag den unge kvindes død.

Skuespillerinden Nikki har fået en rolle i et remake af en gammel polsk film og overhører sin kvindelige nabos advarsler mod at indspille filmen. Det skulle hun nok ikke have gjort, for efterhånden bliver det sværere og sværere for Nikki at skelne mellem sig selv og sin filmkarakter. Og det viser sig at den polske udgave af filmen faktisk aldrig blev færdigspillet, da filmens kvindelige stjerne blev brutalt myrdet.

Stu Shepard er en speedsnakkende New York PR-ekspert med et næsten rutinemæssigt anstrengt forhold til sandheden. Hans liv tager en ubehagelig drejning, da han en dag svarer en ringende telefon i en telefonboks – og opkaldet er til ham! Stemmen i røret befaler ham at forblive i telefonboksen uden at foretage sig noget som helst – og for lige som at understrege alvoren, er en kraftig snigskytteriffel på plads i et af de mange tusinde vinduer omkring med frit skud til boksen… Stemmen i røret beviser kort efter – med skræmmende effekt – at han mener det alvorligt. Politiet, der tror, at Stu selv er den farlige snigskytte, retter alle deres våben mod boksen. Nu begynder stemmen at forlange forskellige ting af Stud; f.eks. skal han fortælle sin kone sandheden om sin udenoms affære – alt imens Stu desperat forsøger at kommunikere med politiet – uden skytten opdager det… Så næste gang du hører en fremmed telefon ringe i nærheden; lad den være

Tre unge veninder møder på en heftig bytur den mystiske Stuntman Mike. Han tilbyder en af deres veninder et lift i sin potente Dodge Challenger. Hun siger ja tak. Det skulle hun ikke have gjort! En hyldest til 1970'ernes spekulationsfilm af Quentin Tarantino.

Et fly med USA's værste mordere og voldsforbrydere er på vej til et nyt topsikkert fængsel. Ombord er også den prøveløsladte Cameron Poe, der skal hjem til sin datters fødselsdag. Det bliver en rejse med forhindringer, for undervejs bliver flyet kapret af forbryderne. Nu må Poe forsøge at stoppe sine brutale medpassagerer, inden de massakrerer resten af de ombordværende.

Det texanske politi sætter sig for at fange den notorisk morderiske Firefly-familie. Tre af de psykopatsike familiemedlemmer undslipper og tager herefter på en bloddryppende tur på landevejen. I hælene har de ordensmagten og en gruppe dusørjægere, der ikke adskiller sig væsentligt fra deres bytte.

Lægen Jerome Lovell (Liam Neeson) finder i en hytte i Smokey Mountains en død kvinde og hendes datter, Nell (Jodie Foster). På grund af en total mangel på kontakt til omverdenen, har Nell hverken et brugbart sprog eller nogen erfaring i, hvordan det civiliserede menneske opfører sig. Jerome begynder, trods vanskeligheder med myndighederne, et antropologisk studie af den sære kvinde. Han kæmper stædigt imod et krav om, at hun tvangsindlægges for yderligere observation.

Angelina Jolie spiller enken Marianne Pearl, hvis bog filmen bygger på. A Mighty Heart er baseret på Marianne Pearls erindringer om sin desperate kamp for at finde sin mand, før det var for sent. Han var Wall Street Journal journalisten Danny Pearl, der befandt sig i Karachi, hvor han blev kidnappet og halshugget af ekstremister. Filmen handler om hans bevæggrunde for at befinde sig i Karachi i Pakistan, om hans bortførelse og om Marianne Pearls intense bestræbelse på at finde ham i ugerne efter hans forsvinden og hans endelige død.

Om dagen er Molly Stewart (Donna Wilkes), en pæn 15 årig pige , som får rigtig gode karakter på den eksklusive privatskole hun går på. Men om natten er hun ANGEL, en erfaren luder som trækker på Hollywood Boulevard.

I en lille by i Alaska forsvinder tre børn og antages at være blevet ofre for vilde ulve. Den unge mor Medora, der har mistet sin søn til ulvene, tilkalder hjælp ved den pensionerede ulveekspert Russell Core. Russell begiver sig ud i Alaskas vilde natur for at opstøve de skyldige ulve og finde de forsvundne børn. Russell og Medora kommer tæt på hinanden undervejs, men da Medoras mand Vernon vender hjem fra krigen i Irak og lærer om sin søns død, går han amok.