Kramer vs. Kramer, der vandt 5 Oscars, er et nyskabende drama om den sorg, der følger med en skilsmisse, og kampen for både at passe et arbejde og en familie. Den unge familiefar Ted Kramer elsker sin familie og sit arbejde, hvor han tilbringer det meste af sin tid. En sen aften, da han kommer hjem fra arbejde, har han et skænderi med sin kone Joanna om dette, og hun ender med at forlade ham, så han selv kan tage sig af deres 6-årige søn Billy. Nu skal Ted selv finde ud af at være en far samtidig med, at han skal håndtere presset fra en hektisk karriere. Men netop som Ted begynder at få styr på sin nye rolle og faktisk føler sig som en ansvarsfuld far, vender Joanna tilbage. Og nu vil hun have sin søn igen.

Isabel (Julia Roberts) er en karriere-orienteret modefotograf der bliver tvunget ind i rollen som den uvelkomne stedmoder til hendes kæreste Luke's to børn, 12 årige Anna og 7 årige Ben. Jackie (Susan Sarandon) er en tidligere bog redaktør der har udviklet sig til den perfekte forstads mor. Hun værdsætter sine børn over alt andet og harmes over Isabels forstyrrelse.

Da arkitekten George bliver fyret og får konstateret at han er alvorlig syg, beslutter han sig for at ændre sit liv radikalt. Han beslutter sig for at bruge sommeren på at bygge et drømmehjem ved vandet sammen med sin teenage-søn Sam. Sam er oprørsk og har længe haft et problematisk forhold til sin far. I løbet af sommeren får George også forbedret sit forhold til sin eks-kone Robin.

Mens hun er ved at søge skilsmisse, møder en stripper, Roslyn, en aldrende cowboy, Gay, og den tidligere krigspilot Guido. De to mænd falder øjeblikkeligt for hende, og sammen flytter de alle ind i et hus i ørkenen. Da rodeo-rytteren Perce kommer ind i billedet går mændene ind i et tvivlsomt partnerskab.

Gene Hackman er god som altid i denne krimi med film noir-træk, hvori han spiller Harry Moseby, en andenrangs detektiv med uorden i sit privatliv. Da Harry kontaktes af en bekymret mor, som leder efter sin forsvundne datter, regner han det for et rent rutinejob og finder da også frem til pigen. Men kort tid efter findes hun død, og hendes kæreste tilmed, og nu er sagen pludselig blevet et mysterium, som kræver Harrys fulde opmærksomhed.

I årevis har Savannah bedt Gud om at sende hende en ordentlig mand. Hun fik Lionel og den meget gifte Kenneth. Gud skylder hende vist en seriøs forklaring. Bernadine har lige fået af vide, at hendes mand - og forretningspartner - vil forlade hende til fordel for en hvid kvinde. Reaktionen udebliver ikke, selvom brandvæsenet gerne havde set, at hun brugte lidt andre metoder. Og for Robin og Gloria går det ikke meget bedre. Med sådan et liv er det godt, man har nogle venner, man kan stole på.

Ben og Katie Jordan jonglerede rundt med familie, karriere og tunfiskegryde lige indtil de pludselig mistede grebet om tingene. Nu 15 år efter det store ja, tænker de begge to nej. Voldsomme skænderier er blevet reglen, snarere end undtagelsen og næsten al kommunikation foregår over 85 decibel.