Iført sorte habitter og solbriller ligner brødrene Jake og Elwood Blues ikke Guds bedste børn. Men faktisk er brødrene ude i en hellig mission: at skaffe penge til det børnehjem, de er vokset op på. Til det formål går de i gang med at samle deres gamle soulband. Undervejs lægger de sig ud med både country- & western-folk og lokale nazister i en fræsende jagt, der lægger næsten det ganske Chicago i ruiner. Fuld fart på til gyngende soul-musik fra bl.a. James Brown, Ray Charles og Aretha Franklin.

I løbet af 13 somre rejste grizzlybjørnseksperten Timothy Treadwell til Alaska for at studere og leve med bjørne. Ekspeditionerne fik en brat afslutning i 2003, da Timothy og hans kæreste blev dræbt af en bjørn. Werner Herzog gennemgik over hundrede timer af Timothys egne optagelser for at lave denne dokumentarfilm.