Holden og Banky er bedste venner med en vis succes som tegneserieforfattere. Ind fra venstre kommer Alyssa. Hun laver også tegneserier, og ser - måske mere vigtigt - fantastisk godt ud. Holden bliver forelsket på stedet. Og Alyssa? Hun har desværre ingen planer i den retning - hun er mest til kvinder. Holden er knust - men ser dog lys for enden af tunnellen, da Alyssa foreslår, at de to skal være "venner".

Hvis det ikke lige var for den uheldige begivenhed, hvor Lille Kylling kom til at skabe kaos i hele byen, da han kom til at råbe den formastelige sætning: ”Himlen falder ned!”, ja, så ville alt sådan set være meget godt. Det eneste, Lille Kylling ønsker, er, at byens indbyggere kunne glemme denne pinlige hændelse, så han kan komme videre med sit liv. Men da tingene langt om længe begynder at lysne, falder himlen faktisk ned. Nu er himlen måske så meget sagt for det, der falder ned, kommer fra en fremmed verden. Men hvem vil tro ham denne gang? Det er kun hans outsider venner, der tror på ham. Verdens skæbne ligger nu i hænderne på en and, en gris, en fisk og en lille kylling.

Filmen er baseret på et kendt amerikansk tegneserie magasin med 7 superhelte spillet af bl.a. Ben Stiller (Vild Med Mary), Goeffrey Rush (Ondskabens Hus) og svenske Lena Olin (Hamilton)

Som chauffør for millionæren og playboy’en Clark Devlin må Jimmy Dong adlyde én regel: Hold snitterne fra Devlins smoking. Da Devlin kommer ud for at en ulykke, kan Dong ikke modstå fristelsen til at iføre sig bossens klude. Inden Jimmy når at sige 'Navnet er Dong', har det specielle sæt tøj imidlertid ført ham ind i af farlig verden, hvor han uforvarende optræder som hemmelig agent sammen med den endnu mindre erfarne Del Blaine.

Den storbarmede Levonna og Lamar kunne have haft det perfekte forhold, hvis det ikke var for Lamars tendens til at springe ind af udgangen når hun mindst venter det. Mens Levonna leder efter en kur på dette usædvanlige problem, bestiger Lamar alt hvad deres lille by har at byde på.

To af de seks seriøst mentalt forstyrrede forfattere bag gyserparodien "Scary Movie" har igen haft nallerne i klemme i stavepladerne og barslet med en film, der én gang for alle pander de romantiske komedier ned, hvor de hører hjemme... Den håbløse, let overvægtige romantiker, Julie Jones, er endelig blevet færdig med sin dagbog(!) og har mødt sin drømmefyr, den meget engelske Grant Funkyrdoder. Men hvor de fleste film ville slutte her, begynder deres problemer: For inden de kan holde deres "Big Fat Greek Wedding", må de "Meet the Parents", træffe "The Wedding Planner" og holde styr på Grants superlækre blondine-veninde, der hellere end gerne vil spolere sin "Best Friend’s Wedding"... Og så er der ellers frit valg på alle hylder, om du kan kende de mange, mange scener, der her har fået en på grineren!

Nu er det eventyrfilmene der skal igennem vridemaskinen i denne spoof af folkene bag 'Scary Movie'. Historiens omdrejningspunkt er de fire ikke helt unge adoptivbørn: Den ene opfostret af Kuratoren fra Louvre (hvor en albino snigmorder også gemmer sig), en anden er flygtning fra de mexicanske friheds-wrestlere, den tredje har for nylig været offer for 'Snakes on a Plain' og den fjerde er en ”normal” beboer på Mutant X akademiet. De uheldige 4 besøger en chokolade fabrik, hvor de snubler ind i et fortryllet garderobeskab der tryller dem til landet Gnarnia. Her møder de den flamboyante piratkaptajn Jack Swollow og den evig studerende på troldmandsskolen. Sammen tager de alle kampen op mod ”Den Hvide Kælling” af Gnarnia.