Det er gået ned af bakke siden Bob Parr alias Hr. Utrolig var verdens sejeste superhelt. 15 år senere er Bob blevet forsikringsmand, småfed og bedsteborgerlig med kone, forstadsvilla og tre børn. Men Bob får endnu en chance for at trække i trikotten og bekæmpe verdens ondskab, da han en dag bliver indkaldt til en tophemmelig mission.
Som en blanding mellem opfinderen Thomas Edison og ridderen Don Quijote besidder Burt Munro (Anthony Hopkins) både en veludviklet kreativitet og en ukuelig stædighed, når det kommer til motordrevne køretøjer. Igennem en menneskealder har han drømt om at sætte fartrekord på sin gamle Indian Scout motorcykel. Nu er han efterhånden kommet så langt op i årene, at hvis den gamle drøm skal få hjul at køre på, er det ved at være sidste udkald. Året er 1967, da Munro begiver sig ud på sit livs rejse mod de saltede, flade sletter i Bonneville, Utah, hvor fart-entusiaster én gang hvert år tester klodens hurtigste køretøjer. Men for Munro, der er bosat i New Zealand, er Utah på den anden side af Jorden, og turen dertil bliver en ikke helt ukompliceret affære.
Det er nat. I en ikke så fjern fremtid. Overalt i storbyen brænder husene. Denne nat bryder den brutale Top Dollar og hans voldsfikserede bande ind hos rockguitaristen Eric og hans elskede Shelley. De voldtager og torturerer pigen og sender en byge af kugler ind i kroppen på Eric. Ingen af dem overlever. På årsdagen for det brutale mordorgie lander en krage på Eric's gravsten. Hidkaldt af overjordiske kræfter bryder den afdøde op gennem jorden og vakler, fulgt af kragen, gennem byen til sit knuste hjem. Forblændet af sorg og rasende hævntørst starter Eric sin enmandskrig mod Top Dollar og hans horde.
Da Reggie bliver forladt på de slemme bygader af sin fattige ejer, Doug, er Reggie sikker på, at hans elskede ejer aldrig ville forlade ham med vilje. Men når Reggie falder sammen med en hurtigttalende, sludder, der elsker sin frihed og tror på, at ejere er for suckers, indser Reggie endelig, at han var i et giftigt forhold og begynder at se Doug for den hjerteløse sleazeball, han er.
Da Robert render ind i en gammel bekendt, går hans liv i spåner. Vennen myrdes, men har givet Robert en videooptagelse af et mord, begået af National Security Agency, som jagter terrorister og ønsker ubegrænsede beføjelser til at udspionere alle. NSA sætter en hær af agenter og alle former for elektronisk overvågning ind mod Robert, som gang på gang undslipper på et hængende hår. Men hvor længe kan én mand klare sig mod verdens eneste supermagt?
Dominic kører ræs i L.A.’s gader. På en enkelt nat kan han score mere $10.000, når nogen har modet til at stille op mod ham. Brian er klar til at køre lige til grænsen og efter et forrygende løb mod den skånselsløse Johnny, bliver han accepteret af Dominic. Hvad han ikke ved er, at Brian arbejder "under cover" for FBI. Han er nemlig nødt til at stoppe en række overfald på lastbiler, før chaufførerne tager sagen i egne hænder.
Romernes kejser Cæsar og egypternes dronning Kleopatra kan ikke helt enes om det egyptiske folks fortræffeligheder. De indgår et væddemål, hvor Kleopatras arkitekt, Linealis, skal designe et palads til Cæsar. Linealis er dog ikke i stand til at slå en lige streg og søger hjælp hos sin galliske ven, druiden Miraculix. Med hans trylledrik, Asterix' snilde og Obelix' råstyrke skal det nok gå alt sammen.
Gymnasielæreren Jessica Martin bliver en dag kidnappet fra sit hjem af fem mænd. Hun føres til et ukendt sted, og aner ikke, hvorfor hun er blevet deres offer. Det lykkes hende at få en ødelagt mobiltelefon til at virke nok til, at den kan ringe til et enkelt nummer: En helt fremmed, den unge Ryan, svarer i den anden ende. Men hvorfor skal han tro på en ukendt panikslagen kvinde? Nu er Ryan pludselig det eneste håb for Jessica, og da han tager kampen op med hendes kidnappere, venter der ham et væld af uhyggelige hændelser!
Rhodes har i mere end 10 år levet et mareridt i eftersøgningen efter sin søn, som er meldt savnet i Vietnam. Efter forgæves henvendelser til regeringen om information tager Rhodes sagen i egen hånd. Med økonomisk støtte fra en texansk oliebaron og med hjælp fra sin søns fem marine-kammerater gør Rhodes sig klar til en dristig mission. Efter flere ugers træning tager veteranerne afsted til Laos. Den sidste kamp i Vietnamkrigen skal til at starte.
Filmen er baseret på et kendt amerikansk tegneserie magasin med 7 superhelte spillet af bl.a. Ben Stiller (Vild Med Mary), Goeffrey Rush (Ondskabens Hus) og svenske Lena Olin (Hamilton)
Under en rumrejse bliver fire personer udsat for kosmisk stråling. Det viser sig at være held i uheld, da bestrålingen har givet dem superkræfter. De danner De Fantastiske 4, og gruppen får hurtigt kvalificeret modstand, da de forsøger at forpurre superskurkens Dr. Dooms planer. Som navnet antyder, er han ikke den mest forstående type.
Garfield og Futte tager til England, hvor tilfældighederne vil, at den madglade kat bytter plads med den royale kat Prins, der netop har arvet et kæmpe slot. Pludselig har Garfield tjenende ånder på hver en finger og levet livet i sus og dus. De mange penge giver også fjender, der meget gerne ser Garfield skaffet af vejen, men det er ikke slut, før den fede kat synger...
Dybt inde i den bengalske jungle bor Kit Walker alias Fantomet. Sammen med hunden Devil og hesten Hero, holder Fantomet ro og orden i troperne. Det bliver der også brug for, da den magtsyge industrimagnat Xander Drax planlægger at overtage verdensherredømmet ved at finde og sammensætte tre magiske kranier.
Elektra er en spændstig lejemorder med hang til stramt tøj, karate og sværd. Da hun en dag får til opgave at dræbe enkemanden Mark Miller, bryder hun alle principper og beslutter sig for at forsvare Miller i stedet. Det synes hendes arbejdsgiver ikke om og sender en horde Ninjaer afsted for at gøre kål på Elektra og Miller. Og måske er Miller ikke helt den han hævder at være.
Den nederdrægtige superskurk Shao-Kahn har opdaget en port mellem underverdenen og jorden. Kan han holde den åben i syv dage, er verdensherredømmet hans. Heldigvis får en gruppe hårdtslående helte nys om planerne og sætter alt ind på at stikke en kæp i hjulet for Shao-Kahn.