Amelie har haft en trist barndom uden kærlighed og arbejder nu som tjener. Hun har en romantisk og fantasifuld natur, og en dag beslutter hun sig for fremover at gribe ind i andre menneskers liv for at bringe lykke og glæde. De bringer hende i kontakt med en lang række mennesker, heriblandt den hypokondriske Georgette, den aldrende og skrøbelige kunstner Dufayel og den ensomme Nino, der er ekspedient i en videoforretning.

Jean-Pierre Léaud er tilbage som Antoine Doinel i den dejlige Stjålne kys (Baisers volés), den tredje film i serien. Året er 1968, og den altid forelskede gavtyv Doinel er blevet smidt ud af hæren i vanære. Ved et tilfælde bliver han privatdetektiv i Paris og løber derved ind i en række uheldige situationer. Filmen er pudsig, nostalgisk og uhjælpelig romantisk, og den er Truffauts hyldest til ungdommens lidenskab og ubesindighed.

I New Yorks Little Italy er det også en karrieremulighed at blive kriminel. Charlie vil på den ene side gerne være en respektabel gangster som sin onkel, på den anden side vil han gerne leve et normalt liv med sin kæreste. På trods af et ønske om at forlade bydelen, bliver Charlie stadig mere involveret og møder blandt andet den bindegale Johnny Boy. Og med ham er livet aldrig kedeligt.

Det handler om sex. Derfor forlader en ung dame sin mand. Han er nemlig impotent. Det har hun fundet ud af ved at læse pornografiske bøger, hvori mændene kan noget, som mændene i virkeligheden ikke kan. Den stakkels forladte ægtemand er langt meget nede. Han er nødt til at søge trøst. Der er forbavsende mange piger, der gerne vil trøste ham. Nogle er lidt sværere at overtale end andre. Og nogle kræver ligefrem betaling for at trøste ham. Men trøstet, det bliver han.

Arthur er besat af at få den pige han elsker allermest, Sofie. Han gør alt for at få hende. Men lidt for meget alkohol til en fest med vennerne skal vise sig at være en meget dum handling for Arthur, midt i hans kærestesorger.