En DJ, en alfons og en italiensk turist er blevet fængslet i New Orleans. På trods af uenigheder og had mellem dem, lægger de en plan for at slippe ud.

Gadedrengen Tsotsi ('Tsotsi' betyder bandit) er leder af en lille Soweto-bande, der med hensynsløs brutalitet skaffe er sig til dagen og vejen ved røverier og andet forefaldende vold. Men en dag løber tingene helt løbsk: et rutinerøveri i S-toget udvikler sig til koldblodigt mord. Drabet får banden til at gå i opløsning. Tsotsi drager ud på egen hånd og ender med at skyde en rig, sort kvinde og stjæle hendes bil. På vild flugt i BMW 'en er det så, at han opdager babyen på bagsædet. Selvfølgelig skulle han aflevere barnet tilbage, men han ta'r det med hjem. For Tsotsi har set sin mor dø af AIDS og set sin far drikke sig fra sans og samling. Instinktet byder ham at beskytte den hjælpeløse lille dreng og give ham et bedre liv, end han selv har haft. En beslutning, der er dømt til at føre til undergang...

D'Artagnan kommer kækt og frejdigt til Paris for at blive kongens musketer. Den unge mand finder sig ikke i noget fra nogen og bliver hurtigt udfordret til tre dueller - samme dag. Det viser sig, at modstanderne også er musketerer, og sammen beslutter de at bekæmpe kardinal Richelieu og beskytte kongen og dronningen fra kardinalens skumle planer.

Riget i midten regeres af den mest flamboyante kejserfamilie, verden har set. I dybeste hemmelighed har kejserinden kastet sig ud i en affære med sin stedsøn. Og da kejseren vender uventet hjem, finder han sin hustu i en tilstand af psykotisk besættelse. Intrigerne blomstrer i det sagnomspundne kejserpalads, og imens er tusindvis af guldklædte krigere på vej mod byen.

En seriemorder begynder at dræbe berømtheder efter en liste. Det bliver op til betjent Harry Callahan, bedre kendt som Dirty Harry, at pågribe morderen. Under opklaringen opdage Harry, at også hans navn står på listen. Som sædvanlig går Dirty Harry til arbejde med lige dele rå vold, hårde kommentarer og tunge håndvåben.

Fem røvere stormer en bank og tager kunder og ansatte som gidsler. Røvernes leder, Lorenz, vil kun forhandle med den hårdkogte politimand Conners, der er blevet suspenderet efter en aktion, som kostede et gidsel livet. Den unge Dekker bliver Conners' nye partner, og der venter makkerparret noget af en opgave, for den snu Lorenz er hele tiden et skridt foran politiet.

Der er mere Blade end Tarkovskij over alle tiders største russiske biografsucces, en hæsblæsende, visuelt medrivende vampyr-horror-fantasy-action-thriller om kampen mellem lysets og mørkets magter, der udspiller sig fra 1400-tallet til vore dages Moskva. Den evige strid mellem det gode og det onde blev ellers neutraliseret for 1000 år siden - og freden er siden blevet overvåget af Lysets og Mørkets Vogtere, der vogter på hinanden - men balancen er ved at blive forrykket, og spændingen mellem godt og ondt gnistrer igen og truer med at bryde ud i lys lue! Den ambitiøse, originale og enormt veldrejede film er baseret på en bestseller-romanserie af Sergei Lukyanenko, og den vakte så stor begejstring i Hollywood, at de to næste film i trilogien allerede er på vej med amerikanske penge i ryggen.

Andet kapitel af historien om de fire muterede skildpadder, der fra deres skjul i New Yorks kloakker stiger op i dagens lys for at bekæmpe den onde Shredder, som har i sinde at bemægtige sig New York ved hjælp af muterede kæmpe-uhyrer.

Det hele starter i juleferien, for den tilsyneladende typiske teenager, Will Stanton, da han opdager, at han er langt fra typisk. Som den syvende søn af en syvende søn er Will "The Seeker" - en udvalgt kriger hvis skæbne det er, at genoprette balancen her på jorden mellem Lys og Mørke. Hjulpet på vej af de ældgamle "Beskyttere af Lyset", skal den unge Will rejse gennem tiderne og finde de hemmelige tegn, som rummer den ultimative kraft til at beskytte verden.