I en sydamerikansk flække er en blakket gruppe af kriminelle mænd beskæftiget med olieboring. Efter en brandulykke får fire af mændene tilbudt et velbetalt, men dødsensfarligt job. De skal køre to lastbiler fyldt med labil nitroglycerin igennem junglens uvejsomme terræn. Chancen for, at bilerne når frem, er forsvindende lille, men de fire mænd har alt at vinde og intet at tabe.

Jobbet som sprængningsekspert i Bagdads kvælende hede kræver mænd af en særlig fandenivoldsk støbning. De amerikanske soldater i Bravo-kompagniets EOD-enhed arbejder hver dag med at afsikre og fjerne bomber for at skabe sikkerhed for både soldater og civilbefolkning. Sandborn og Eldridge har 39 dage tilbage af deres tjeneste, da de får en ny chef, der ligefrem tænder på den livsfare, som jobbet medfører.

Fire britiske islamister har en plan om at gennemføre et terrorangreb i England, men det, der skulle have været en markering af et ideologisk synspunkt, bliver i stedet en opvisning i idioti, for de fire har hverken hænder eller hoveder skruet rigtigt på. Omar er gruppens leder – mest fordi de andre ikke har tænkt så langt - og som helhed kan de fire knap mønstre hjerneceller nok til at udgøre en fare for andre end dem selv.

Kim Baker beslutter sig for at droppe det kedelige, forudsige liv som skrivebordsjournalist og melder sig til at være krigskorrespondent i Afganistan. Kort tid efter ankommer hun til Kabul, lige dele chokeret over den heksekedel hun er havnet i og fascineret af dette mystiske land. Det skulle kun have været et kort ophold, men Kim bliver totalt forelsket i jobbet.

Da en provokerende studievært bliver skudt ned i Chicago, giver det anledning til en meget hård tid for FBI-agenten Cathy Weaver. Hun er tiltrukket af Gary, som er mistænkt for at stå bag og for at have tætte forbindelser til Ku Klux Klan.