En TV-journalist og en kameramand skal lave en reportage, hvor de følger natholdet på en brandstation. På en udrykning til et lejlighedskompleks kommer de til at stå ansigt til ansigt med en ukendt og dødbringende fjende.

Familien Creed flytter på landet til idyl og ro, tror de. De lokale bonderøve kan nemlig godt lide at køre ræs på vejen ved siden af deres hus, og hvad værre er ligger der en yderst skummel kirkegård for kæledyr i baghaven. På kirkegården lurer onde magiske kræfter, der kan bringe folk tilbage fra de døde. Familien bliver fristet, da den yngste søn dør. Dumt.

Den fattige Shalhouh og hans datter flytter sammen ind i et hus, som han arver efter sin onkel Dr Zorba. Huset er besat af magtfulde levende ånder, der ikke tøver med at udslette enhver, der kommer på tværs af deres planer. Familien får snart besøg af en spøgelsesjæger, der er fast besluttet på at befri de indespærrede spøgelser. I deres kamp for at redde sig selv finder beboerne ud af, at huset er en stor gåde.