Denne filmisk flotte bibelsaga er instrueret af John Huston, som foran kameraet også levendegør filmens mest spændende figur, Noah. Det er en lidt overset film, måske fordi man normalt forbinder John Huston med action, storbystemning og rappe replikker. Her er han gået over i en anden grøft, og han får god hjælp af filmens komponist Toshiro Mayuzumi med sin flotte, symfoniske baggrundsmusik, der rent faktisk ofte er at finde i forgrunden.
Producenterne bag "Amelie" har samlet nogle af verdens bedste filmfolk, som hver har lavet deres fortolkning af kærlighed i Paris. Det er der kommet i alt 18 små historier om kærlighed ud af, som foregår i hver deres kvarter i Paris, og som tager os med på den ultimative tur rundt i byernes by. Lige fra Walter Salles' rørende fortælling om en mors kærlighed, til Coen-brødrenes morsomme, fortabte turist på undergrundsstationen og horror-instruktøren Wes Cravens fortolkning af Pere Lachaise kirkegården...
Tre historier - alle fortalt fra en herreløs kats synsvinkel - udgør denne film, der har manuskript af den uopslidelige Stephen King. I den ene historie opsøger en mand et succesrigt foretagende ved navn Quitters i et forsøg på at holde op med at ryge. En anden handler om en tennisprofi, der går rundt om en bygning på afsatsen af denne. I den tredje forsøger katten at beskytte en lille pige imod et uhyre.
Tre kortfilm, som udspiller sig i New York. 'Life lessons' handler om en kunstner, som er besat af sin assistent. 'Life without Zoe' om en pige, der bor på hotel. Og 'Oedipus Wrecks' om en 50-årig, der ikke kan gøre sig fri af sin mor.