Boris Karloff spiller hovedrollen som en af filmhistoriens mest legendariske monstre i denne film, som af mange opfattes som alletiders største gyserfilm nogensinde. Dr. Frankenstein (Colin Clive) vover at eksperimentere med liv og død ved at skabe et menneskeligt monster (Karloff) af ligdele. Instruktøren James Whales fortolkning af Mary Shelleys roman og Karloffs medfølende portræt af Frankenstein uhyret, der søger sin egen identitet, gør Frankenstein til et mesterværk ikke kun i sin genre, men for evigt i filmhistorien.

Jacob Singer er total forvirret. Hele hans liv bliver på en gang et stort rod. Minderne om hans tidligere liv hober sig op - om hans skader fra Vietnamkrigen, hans tidligere ægteskab og hans afdøde søn. Men det skrækkeligste er de mærkelige billeder der bliver ved at hjemsøge ham: dæmoner uden ansigt, djævleunger og vanskabte monstre. Hans mareridt bliver virkeligheden, mens hans liv forekommer som et utroligt eventyr. Fortvivlet prøver Jacob at finde årsagen til sine lidelser. Tilfældigvis møder han et par Vietnamveteraner der klager over samme lidelser. Har deres fælles mareridt noget med den brutale krig at gøre? Men løsningen viser sig at være meget, meget mere skræmmende end det...

Velkommen til Detroit. Vi er i den nærmeste fremtid, og kriminaliteten er løbet løbsk. Anarki og vold hersker i USA's gader, og forbryderne har erobret magten i byens bestyrelser. Politiet står næsten magtesløse, men de har et hemmeligt våben - halvt menneske, halvt maskine - RoboCop. RoboCop der er programmeret til at udføre det beskidte arbejde med mekanisk præcision, synes nærmest uovervindelig. Men under metalpanseret, findes der stadig et menneskehjerte og retfærdighedssans!

Han er et geni, hvis betagende musik fylder den populære opera i Paris i 1870 - og en ensom sjæl, som skjuler sit vansirede ansigt bag en maske og gemmer sig i katakomberne under jorden.

Lægen Alex Beck er så småt ved at komme sig efter hans kone blev myrdet af en seriemorder otte år tidligere. Men en dag bliver han pludselig beskyldt for at have myrdet to personer, og samtidig modtager han en mail -tilsyneladende fra sin afdøde kone. I mailen advarer hun ham mod et komplot. Og det er bare begyndelsen for den allerede hårdt prøvede læge.

En ung soldat ankommer til Peterson familien. Han hævder at være en god ven af ​​deres elskede søn, der døde i kamp. Petersons byder David velkommen i deres hjem og ind i deres liv, men da folk på mystisk vis dør i byen, begynder familiens teenagedatter Anna at spekulere på, om David er ansvarlig.

Professor Gerald Deemer arbejder med væksthormoner for at skabe gigantiske afgrøder, for at udrydde hungersnød. Men snart begynder kvæg, og mennesker, at blive spist af noget meget stort og meget vredt.

Branaghs berømte udgave af Mary Shelley's Frankenstein er tro mod originalen og fortæller historien om den unge dr. Frankensteins besættelse af døden, hvilket får ham til at skabe liv. Men hans skabning, skabt af fangers kroppe og en videnskabsmands hjerne, er afskyelig. Og da skabningen indser, at den aldrig vil blive accepteret af menneskene, søger den hævn over dr. Frankenstein og hans familie.

Halloween nærmer sig, da lægen Dan Challis sætter sig for at undersøge et mystisk mord på en legetøjssælger. Sporet fører ham til forretningsmanden Conals fabrik, der laver forskellige masker til højtiden. Det viser sig, at maskerne ikke er så uskyldige som først antaget, og den ellers så flinke Conal lægger nogle særdeles dystre planer.

Dybt inde i det nordlige Californiens skove, i hjertet af den berygtede Emerald Triangle, ligger en fjern hytte. Beboerne kæmper for at bekæmpe de gentagne angreb og bortførelser fra mystiske væsner, der har plaget dem i årevis. Da en lokal pottebonde bliver indhentet af en egensindig gruppe campister, eskalerer situationen hurtigt til totalt blodbad.