Nick Naylor (en uhyggeligt overbevisende Aaron Eckhart) er en charmerende debattør. Så god at han elegant tryner anti-rygerne live på prime time TV - selvom de stiller op med en døende, tobaks-kræftsyg teenager. Nick har nemlig valgt at bruge sine verbale trylleevner som talsmand for tobaksindustrien (regningerne skal jo betales, som han selv udtrykker det). Rigtigt/forkert betyder ingenting. Det drejer sig udelukkende om at vinde diskussionen. Men da en veldrejet kvindelig journalist (Katie Holmes) - med endnu mindre moral end Nick selv - fanger ham med bukserne nede, og lader ham smage på lidt af hans egen smagløse medicin, begynder Nick at overveje, om det nu også for enhver pris er værd at få ret..?

Will er ved at blive skilt, da hans tiårige datter Maya begynder at udspørge ham om hans liv, før han blev gift. Maya vil vide alt om, hvordan hendes far og mor mødtes og forelskede sig. Så Will begynder at fortælle hende om de tre vigtigste kvinder i sit liv. Men han laver om på deres navne, så Maya først til allersidst finder ud af, hvem af de tre kvinder, der er hendes mor.

Principfaste Katie kæmper for social retfærdighed, mens Hubbel er en charlatan født med guldske i munden og forfatterdrømme. På trods af modsætningerne forelsker de to sig, men skilles igen. Forholdet blusser op otte år senere, men smuldrer da Hubbel vælger karriererne frem for kampen mod systemet. Endelig i 60'erne mødes de to igen

Tracy Flick er stræberen, som altid scorer rene 12-taller, og som er fast besluttet på at blive elevråds-formand på Carver High. Den populære lærer Jim McAllister beslutter sig for at forpurre Tracys næsten sygeligt energiske stræben og rekrutterer en modkandidat. Han havde nok ikke forestillet sig, hvor vanskeligt det ville blive at standse Tracy.

Senatoren Jay Bulworth synes, alt er håbløst - politikken, karrieren og livet. Han hæver en stor livsforsikring og betaler en lejemorder til at skyde ham. Viden om at han snart skal dø får imidlertid uventede konsekvenser, da han begynder at være ærlig overfor vælgerne. Da han i ovenikøbet træffer en fascinerende kvinde virker det som om, livet alligevel er værd at leve. Spørsmålet er bare, hvordan han kan stoppe lejemorderen. Satirisk komedie instrueret af Oscarbelønnede Warren Beatty, som også ses i hovedrollen som Bulworth.

De tre barndomsvenner Thurgood, Scarface og Bria kommer en fjerde ven, Kenny, til undsætning, da denne bliver arresteret for at have givet en sukkersyg politihest en dødelig dosis fast food. Kenny bliver smidt i fængsel, og for at skaffe penge til kautionen går hans venner i gang med at sælge stoffer, som stammer fra et videnskabeligt laboratorium!

Ti år er gået, siden slyngveninderne Romy og Michele forlod high school, og nu gruer de for genforeningsfesten, for deres voksenliv er ikke rigtig noget at prale af. Så de beslutter sig for at lyve det bedste, de har lært og tropper op til festen som de styrtende succesrige opfindere af Post-It-blokken!

Gør dig parat til den vildeste komedie, med løsslupne løjer i den ucensurerede version, af den provokerende Road Trip film som Weekly kalder dette års "Vild med Mary". Nu kan du se hvad de ikke turde vise i biograferne. Da en fræk video med Josh (Breckin Meyer) i et frækt øjeblik med den labre Beth (Amy Smart) ved en fejltagelse bliver sendt til hans kæreste, har han tre dage til at nå til Texas før videon. Se den skøre MTV komiker Tom Green, fire fyre, en slange og en flok giftefærdige tøser i en fantastisk, underholdende komedie som Jubii (Jesper Koplev) sagde "...sjovere end American Pie"! Filmen indeholder også dette års hit soundtrack med Kid Rock, Run DMC og Buckberrys hitsingle "I'll give anything".

Den skrupelløse mestertyv og forklædningskunstner Simon Templar får af en russisk mafiaboss til opgave at stjæle en formel for en ny billig energiform. Formlen er udviklet af den amerikanske forsker Dr. Emma Russell. Imidlertid forelsker han sig i hende og må nu redde både hende og formlen

Lyshårede, labre Elle bliver fyret og tager i stedet til Washinton D.C. for at kæmpe mod dyreforsøg. Forbavsende nok vil ingen høre på den lille, idealistiske godte. Heldigvis møder hun Sidney, der fra sit hoteljob kender politikerne og det politiske spil. Og så begynder det at se lysere ud for Elle og dyrenes rettigheder.