Forfatteren Paul Sheldon (James Caan) husker intet om den rasende snestorm, der tvang hans bil ud i rabatten. Han husker heller intet om, at han er blevet plejet til han kom til hægterne igen. Det eneste han husker, er at han vågner hjemme hos Annie Wilkes (Kathy Bates) - en vanvittig fan, som er fast besluttet på at holde sin yndlingsforfatter indespærret... i resten af hans "fordømte" liv! Denne nervepirende psykologiske thriller, som blev belønnet med en Oscar, er en af de bedste gysere nogensinde. Filmatiseringen af Stephen King's roman af den Oscar-belønnede manuskriptforfatter William Goldman (All the President's Men) blev instrueret af Rob Reiner, og denne grusomme film med Kathy Bates og James Caan i hovedrollerne er en Hitchcock-lignende katten-efter-musen-leg mellem to sind - det ene er skarpt som en knivsæg, det andet tungt som en forhammer.

På et benedictiner kloster i 1327 dør en munk under mystiske omstændigheder. Det bliver op til franciscaner munken William og hans assistent at opklare mordet, men hurtigt kommer flere lig til og mystikken breder sig. Hurtigt kommer William på sporet af en større sammensværgelse og bedre bliver det ikke da den Hellige Inkvisation melder sin ankomst.

I denne hede, fascinerende og komplekse, psykologiske thriller er linien mellem virkelighed og fantasi håbløst sløret. César prøver at finde mening med sit liv efter en bilulykke, der efterlader hans ansigt grotesk vansiret. Han bliver derefter placeret på en psykiatrisk afdeling, anklaget for et mord, han ikke kan huske at have begået. Hans eneste håb er nu at synke dybt ned i sin underbevidsthed, og i sine drømme finde svaret, der kan gøre en ende på hans levende mareridt.

Langsomt kommer du til bevidsthed i ethalvmørkt, ulækkert, stinkende kældertoilet. Du er lænket til et tykt rør. I den modsatte ende af rummet får du øje på en anden person, lænket præcis som dig selv. Så opdager du liget på gulvet i midten af lokalet. Der står en kassettebåndoptager ved siden af liget. Langt udenfor din rækkevidde. I din lomme finder du et kassettebånd. Du er fanget i en modbydelig, udspekuleret fælde. Hvorfor? Hvordan slipper du løs? Én af Jer - men kun én - kan måske komme herfra i live. Det kræver, at du er i stand til at gøre noget meget, meget grimt ved dig selv og gøre noget helt forfærdeligt ved den anden. Ønsker du at leve? Ønsker du virkelig at leve?

Under efterforskningen af et grusomt mord, fornemmer Detective Eric Mason, at Jigsaw har været på spil igen. Jigsaw, der før har efterladt sig et spor af blod og kropsdele.Og Mason har helt ret. Jigsaw er igen på færde, men i stedet for at låse blot to mennesker ind i et rum, med kun den værst tænkelige udvej, har den gådefulde psykopat denne gang spundet otte stakler ind i sit spind.

Selvom om sadistiske og bindegale Jigsaw ligger for døden, vil han alligevel gennemføre et sidste bloddryppende spil med rigtige mennesker, der bliver presset helt ud på det meget usunde overdrev både fysisk og psykisk. Og til det formål har han sin unge lærling Amanda til at hjælpe sig, og så mangler der bare nogle ufrivillige deltagere.

Året er 1997. Los Angeles er angrebet af en bølge af kriminalitet og banderne har kontrol over gaderne. En af politiets elitestyrker, der er sat ind mod gadebanderne, begynder at finde deres modstandere dræbt. Den ukendte morder nøjes ikke kun med at dræbe forbrydere, men rydder nu også ud i politiets rækker. Alle ligene er voldsomt tilredte, og der er intet spor af morderen. Kun én ting er sikkert, deres usynlige fjende jager bedst under varme forhold, og i år der det meget, meget varmt i L. A´s betonjungle.

Inden karriere og efter gymnasiet tager Josh og Paxton på den obligatoriske rejse rundt om jorden med rygsæk. Sammen med en tredje backpacker indlogerer de sig på et billigt herberg i en landsby i den mere øde del af Slovakiet. De lokale består af smukke kvinder og alt tegner rigtig godt, men et eller andet er grueligt galt, og snart er gutterne involveret i et mareridt af den mere blodige slags.

Da en af deres egne mister sin kone og datter i hænderne på en seriemorder, er et hold spøgelsesjægere fast besluttet på at fange de kæres ånder, så deres ånd endelig kan hvile i fred.