Miles (Paul Giamatti) er en afdanket skolelærer, der drømmer om at være forfatter, men hans 3. bog ser heller ikke ud til at finde et forlag. En af hans gamle venner Jack (Thomas Hayden Church) står overfor at skulle giftes, men han skal lige ud på en sidste vild tur, inden han for evigt opgiver sin frihed. Miles, der er vin kender har planlagt turen, som skal byde på masser af vin smagning og golf, men Jack er i virkeligheden mest ude efter at score en pige, og han ser det som sin mission også at finde noget kød til Miles, der endnu ikke er kommet sig over sin skilsmisse for 2 år siden.

Den klassiske film om en gruppe gymnasieelevers op- og nedture i løbet af ét år i 80'erne, inden de træder ind i de voksnes rækker. Om livet blandt elever på en amerikansk High School. Der tales meget om sex, og derefter forelsker eleverne sig på gammeldags maner.

To flinke fyre, bryderen Charlie Smith og ismanden Sonny, bliver af en lokal gangsterboss, Don Angelo, fejlagtigt taget for at være to dødsensfarlige gangsterhåndlangere. For at redde deres skind begynder Charlie og Sonny at arbejde for Don Angelo, men kun en række heldige tilfælde sørger for, at de godhjertede fyre ikke bliver afsløret. Da maskerne endelig falder, må Charlie og Sonny til gengæld slås for deres liv, samtidig med at politiet fører en nådesløs krig imod gangsterne

Bud Graciano alias Bulldozer er tidligere bokser, der nu hygger sig som kaptajn på et skib, men da skibet skal hugges op, må han lede efter et andet job. En dag redder han en boksemanager fra en alvorlig gang tæv og afslører herved sine evner som bokser. Han bliver prompte hyret, da manageren mangler en træner. Bud får overtalt en ung mand, der mangler penge til sit bryllup, til at gå i skarp træning. Snart skal der deles øretæver ud, og Bud bliver selvfølgelig også nødt til selv at give en hånd med.

Karriereadvokaten Claire og hendes mand Tom, en succesfuld entreprenør, lever et idyllisk liv og planlægger at få børn. En dag har parret indbrud og kort efter arresteres Tom af FBI og anklages for under en hemmelig militæroperation at have myrdet civile under sit rigtige navn Ronald Chapman. Tom indrømmer at have levet 15 år under falsk identitet, men hævder også, at han er gjort til syndebuk. Claire tror på sin mand, men for at forsvare ham ved en militærdomstol, søger hun hjælp hos Charlie Grimes, et ’wild card’ , der tidligere selv faldt i unåde ved militæret.

L.A.P.D. politimanden Parker skal endelig på ferie med hele sin familie. Men i sidste øjeblik er han nødt til at aflyse hele turen, for at fange en fusker ved navn Tony Roma, en dårlig kopi af en latinsk elsker.

Tom og Kate Baker er forældre til ikke færre end 12 børn i alle aldre. Nu samler Tom og Kate hele familien i et sommerhus ved vandet. Desværre har Tom's ærkefjende fra gymnasiet bygget hus lige ved siden af. Det sætter gang i en nådesløs konkurrence mellem de to gamle rivaler om at være den bedste og sejeste far.

Det slår gnister, da den sexede racerkører Bibi møder gangsteren Gigi, og Bibi tror på Gigi, da han fortæller, at han lever af at importere og eksportere luksusbiler. Det er imidlertid langt fra sandheden. For Gigi og hans barndomsvenner fra børnehjemmet begår det ene minutiøst planlagte kup efter det andet. Forelskelsen i Bibi giver Gigi lyst til at droppe foretagendet, men da er det allerede alt for sent.

Den kriminelle Cutler-familie har i generationer levet i udkanten Gloucestershire med stor foragt for politiet og altid i gang med at planlægge næste røveri. Farmand Colby styrer familien med hård hånd, men sønnen Chad ønsker at leve et mere stille liv på den rigtige side af loven. Da et mislykket røveri truer med at flå familien fra hinanden, må Chad overveje, om det er nu, han skal bryde væk eller træde til og følge i sin fars fodspor.

Ved en fejl stjæler den urutinerede tyv John Tuliver (Wesley Snipes) et værdifuldt Van Gogh-maleri og bliver for sent klar over, hvad han har sat i gang. En gangsterbande, som er på jagt efter billedet, kidnapper hans partner, Kelly Anders (Tamzin Outhwaite), og John er nu hendes eneste håb om redning.