Daniel er flyttet til Californien med sin mor og mobbes af nogle bøller i det nye kvarter. En gammel japaner, mr. Miyagi, kommer ham til hjælp og påtager sig at give ham undervisning i karate, ikke kun som en kampsport, men som en åndelig tilstand.
For mange år siden forlod lastbilchaufføren Lincoln Hawk kone og barn. Det har han siden bittert fortrudt, men da han vil gøre det godt igen, ligger konen for døden og svigerfar vil have forældremyndigheden. Hawk kidnapper derfor sin søn og tager til Las Vegas for at vinde en masse penge og sin søns respekt i en armlægningskonkurrence.
Cole kører stock-car, og det er han god til. For at blive endnu bedre kommer han under veteranen Harrys vinger, men det forhindrer ikke Cole i at blive alvorligt skadet. Under indlæggelsen møder han heldigvis lægen Calire, der er rigtig sød og dejlig. Så Cole får hurtig appetit på livet igen og bliver klar til at vende tilbage til banen, hvor han skal vise, om han kan vinde turneringen.
Efter at have vundet en turnering i karate rejser unge amerikanske Daniel sammen med sin lærer, den gamle japanske karateekspert Miyagi, til Japan. Men her venter hans gamle ærkefjende Sato på at få gjort et meget gammelt regnskab op. Sato's nevø Chozen udvælger sig Daniel til sin ærkefjende.
To militærpiloter indleder en nådesløs kamp imod tiden og hinanden i et kapløb om at få kontrollen med to stjålne atomsprænghoveder. Da en B-3 Stealth bombemaskine styrter ned i Utahs ørken under en hemmelig testflyvning, er militæret hurtigt til at finde maskinen og sine to "broken arrows" atomsprænghoveder. Situationen eskalerer dog, da det viser sig, at den ene af piloterne er på den forkerte side og kun ude på at tjene penge på atomsprænghovederne.