Man siger, at kærlighed og penge er en dårlig kombination, men det er forståeligt, at Harry Lockhart forsøger sig. Han er kommet fra et liv i småkriminalitet til Hollywood, hvor han skal aflægge prøve til en rolle som filmdetektiv og undervises til rollen af en privatdetektiv. Da Harry møder sin drømmekvinde, må han forsøge at overbevise hende om, at han er en ægte detektiv og forsøge ikke at falde over ligene da fiktion pludselig bliver virkelighed. Lys, kamera, masser af action!

Det er ikke nemt for drengen Billy at tro på julemanden, når resten af familien insisterer på at alt det der med kane, rensdyr og alfer bare er noget sludder. Billy får dog et noget andet syn på sagen, da han juleaften bliver hentet af et eventyrligt eksprestog, der fragter Billy og andre heldige børn til Nordpolen for at besøge julemanden.

Julefilmen Elf handler om Buddy, der er opvokset på Nordpolen som nisse-adoptivsøn, men rejser til New York for at finde sin biologiske menneskefar. Denne viser sig at være en fortravlet og arbejdsliderlig forlægger, som ikke ved, hvad ægte familiesamvær er for noget. Det får Buddy dog snart gjort noget ved.

Santa Claus knapt så kendte bror Fred Claus er familiens sorte får. Denne gang er han endt i fængsel og Santa må stille kaution, men under betingelse af at Fred arbejder sin gæld af på Nordpolen, hvor der skal laves en ordentlig bunke legetøj til jul. Det viser sig dog at være julemandens største fejltagelse til dato, for brormand er ikke sådan lige til at styre.

Den håbløse nisse Bernard drømmer om at blive opfinder. Men han er til grin blandt alle de andre nisser, fordi hans opfindelser altid mislykkes. En dag bliver Julemanden kidnappet, og Bernard får nu den perfekte mulighed for at vise sit værd. Han må redde Julemanden fra den onde Neville Baddington og hans onde mor Vera, der er fast besluttet på at afsløre Julemandens store hemmelighed: hvordan han leverer gaver over hele verden på blot en nat. Bernard ved, at Julemanden bruger et tidsrejse-instrument til at rejse tilbage i tiden, så han kan nå at lægge alle gaver klar til alle verdens børn inden de vågner. Bernard beslutter sig for at bruge tidsrejse-instrumentet til sin fordel, ved at rejse tilbage i tiden og forhindre kidnapningen af Julemanden, og derved redde julen.

Efter fem dejlige måneder som Toms kæreste bliver Lisa rystet over at opdage, at han er besat af en højtid, hun ikke bryder sig om. Er det tid til at give julen en ny chance?