Evan og Seth har kun to ting i hovedet: Piger og sex! De er lige ved at være færdige på gymnasiet og skal snart på hver sit college, så der er store forventninger til deres sidste fest sammen. Én vigtig ingrediens mangler dog i deres plan om at komme tæt på pigerne til festen: Sprut! Og det er ikke så nemt at få fat i, når man ikke er i nærheden af 24 år.
Renato og Albin er et middel-aldrende bøssepar, som sammen driver en natklub i Saint Tropez, hvor Albin hver aften står på scenen som Zazu Napoli, hans drag-identitet. Renato har også en søn, fra et tidligere forhold, som han og Albin sammen har opdraget som kærlige forældre. Da sønnen kommer hjem og fortæller at han skal giftes bliver der problemer, for hans forlovedes forældre er ultra-konservative, og nu vil de gerne møde svigerfamilien.
Pengene fra et vellykket kup er aldrig kommet for en dag, og nu flygter bankrøveren Thunderbolt fra sine tidligere kolleger, der tror, han har skjult byttet. Undervejs møder han den ukuelige optimist Lightfoot, der bliver en vigtig brik i Thunderbolts sidste kup.
Oscar®-nominerede Brad Pitt og Oscar®-vinder Sean Penn spiller hovedrollerne i denne fantastisk originale triumf fra den visionære instruktør Terrence Malick. Den episke og samtidig intime historie følger Jack O’Brien (spillet som voksen af Sean Penn) gennem livet som den ældste søn i en splittet familie fra Texas. Pitt leverer en stærk præstation som den destruktive kraft i Jacks verden, nemlig hans komplekse og yderst autoritære far. Filmen, der er blevet hyldet som et visuelt enestående mesterværk af såvel anmeldere som publikum modtog ved dette års Cannes Filmfestival den eftertragtede Guldpalme og blev dermed en af årets mest omtalte film.
Steven (Jim Carrey) er en velfungerende mand med kone og barn. Men efter en bilulykke får han pludselig en helt ny livsindstilling, og beslutter sig for at flytte til Miami og leve livet. Det koster et overtræk på kontoen og en tur i spjældet. Her møder han Phillip (Ewan McGregor) og forelsker sig. Carrey springer ud i en overraskende rolle som forelsket storsvindler, der konstant er på kant med loven og udtænker utrolige fupnumre for at skaffe (sig) penge.