Narkobetjenten Jimmy 'Popeye' Doyle fortsætter sin jagt på den franske forbindelse i skikkelse af narkobaronen Charnier. Popeye følger sporet til Marseilles, hvor han sammen med det lokale politi gør livet surt for Charnier, der til gengæld forsøger at gøre Popeye afhængig af de selvsamme stoffer han bekæmper. Det gør dog bare Popeye endnu mere gal i skralden.

Den 11-årige Mark bliver vidne til et selvmord, men forinden får han selvmorderens hemmelighed fortalt. Det gør ham til hovedvidne mod mafiamorderen Muldano, der sender sine mænd efter drengen. Imens konkurrerer to advokater om at få fat i det unge vidne. Hvem kan han stole på?

I den direkte fortsættelse af [REC] bliver en læge og en indsatsstyrke udstyret med kameraer sendt ind i den forseglede bygning for at få situationen under kontrol.

Avery er desperat. Hans søster er blevet bortført og kidnapperne kræver 2 millioner dollars i løsepenge. Men Avery har ingen penge. Den eneste løsning, som Avery og hans kammerater kan komme på, er selv at kidnappe nogen og kræve samme sum løsepenge. Som offer vælger de Carlo Bennedetti - New Yorks gangsterkonge. Pludselig vågner en af landets farligste mænd - bundet fast med tape og fanget i en luksus villa på Long Island, og han kan ikke engang gi' lømlerne fingeren... for den har de skåret af. Og hvis han ikke vil hjælpe dem, er der yderligere 9 fingre, der kan bruges til at overtale ham med.

En seriemorder begynder at dræbe berømtheder efter en liste. Det bliver op til betjent Harry Callahan, bedre kendt som Dirty Harry, at pågribe morderen. Under opklaringen opdage Harry, at også hans navn står på listen. Som sædvanlig går Dirty Harry til arbejde med lige dele rå vold, hårde kommentarer og tunge håndvåben.

I en by i Maine åbner Leland Gaunt den lille butik 'Needful Things'. Her kan den handlende få præcis, hvad han eller hun begærer allermest. Men i stedet for betaling vil Leland have udført små uskyldige løjer. Snart udvikler situationen til et niveau, hvor lokalbefolkningen ligger krig med hinanden, mens den lede Leland sider og gnider sig i hænderne

En superpsykopatisk seriemorder begynder i påskedagene at indsamle kropsdele, så han kan have en komplet krop til Jesu genopstandelse påske søndag. Det må der selvfølgelig sættes en stopper for, og der forsøger en dedikeret betjent så at gøre.

Den pensionerede forretningsmand Wayne Hayes betragter sig selv som en garvet forhandler. Og han får brug for sine bedste evner, da han bliver kidnappet af en bevæbnet mand, der forlanger løsepenge for at sætte ham på fri fod. Men Hayes er ikke sagens eneste offer. Kidnapningen og de hemmeligheder, den bringer frem i lyset, vender også op og ned på hans hustrus liv.

Den geniale videnskabsmand Seth Brundle bliver ved et uheld delvist sammensmeltet med en flue og dør. Han når dog inden at gøre sin kæreste gravid, og hun føder drengen Martin med fluegener. Drengen vokser op i et laboratorium, hvor onde forskere har djævelske planer. Selvom Martin kun er fem år, ser han voksen ud og har en række superkræfter. Da han møder den dejlige Beth og safterne stiger, begynder forvandlingen for alvor.

Horace Pinker, er tv-reparatør og seriemorder. Han efterforskes af betjent Lt. Parker, og Pinker kommer også på besøg i hans hjem, hvor han brutalt myrder Parkers kone, søn og datter. Parkers anden søn, Jonathan, får på mystisk vis forbindelse med morderen gennem sine drømme, og han fører sin far til Pinkers virksomhed, som derefter bliver stormet af en gruppe betjente. det lykkes Pinker at undslippe i et voldsorgie, hvor han dræber fire betjente og der efter går efter Jonathans kæreste, Alison. Jonathans næste drøm drøm fører ham og hans far til en ejendom, hvor de griber Pinker på Fersk gerning i et kidnapningsforsøg. Pinker bliver arresteret efter en kamp mod Jonathan og bliver dømt til den elektriske stol.

Al Simmons er en led lejemorder, der bliver dræbt og kommer i helvede. Surt, men Simmons bliver tilbudt at vende tilbage til jorden som Spawn, for at hjælpe andre på vej mod den evige fortabelse. Det lyder fint for Simmons, der øjner en chance for at hævne sig på sine mordere.

Halloween nærmer sig, da lægen Dan Challis sætter sig for at undersøge et mystisk mord på en legetøjssælger. Sporet fører ham til forretningsmanden Conals fabrik, der laver forskellige masker til højtiden. Det viser sig, at maskerne ikke er så uskyldige som først antaget, og den ellers så flinke Conal lægger nogle særdeles dystre planer.

Engang var Joe Campbell en af FBI's allerbedste agenter. Engang var han helt inde i hovedet på den sadistiske kvindemorder, der hærgede L.A. Engang var han kun få skridt bag ham i jagten. Engang for længe siden. Før sammenbruddet. Før han flygtede til Chicago. Så opsøger den jagede pludselig jægeren. Joe modtager et fotografi af det næste offer. Han får 24 timer til at finde og redde den unge kvinde. Politiet og Joe kommer så tæt på, at de ringer for at advare hende. For blot at høre morderens stemme i telefonen. Kort efter dukker det næste billede op...