Sam (Hilary Duff) skrubber gulve på en café og må finde isg i sin onde stedmor og stedsøstre, mens hun drømmer om at blive optaget på Princeton. Men måske har hun allerede fundet prinsen på den hvide hest: hendes anonyme e-mail-ven (Chad Michael Murray), der planlægger at mødes med hende til et Halloween-bal. Kan eventyr blive til virkelighed?

6 måneder. 6 romaner. 6 medlemmer. The Jane Austen Book Club løfter læsning af klassiske romaner til nye passionsniveauer i denne romantiske komedie med en stjernebesat rolleliste. Da fem kvinder og en enkelt mand mødes for at diskutere den engelske forfatterindes populære romaner, indser de, at Emmas, Mr. Darcys og Bennet-søstrenes hjertesorger ikke er så forskellige fra deres egne. De finder trøst, indsigt og kloge ord i bøgerne og hinanden og opdager, at når det gælder spørgsmål om kærlighed, behøver de bare at spørge: “Hvad ville Jane gøre?”

Fra det øjeblik, den midaldrende reklamemand Theodore ser en ung, rødklædt dame danse på en ventilationsrist, kredser hans tanker kun om hende. Det viser sig, hun er fotomodel for det firma, hvor han arbejder. Men Theodore har kone og børn at tage hensyn til, og desuden lider en kvindelig kollega under den misforståelse, at det er hende selv - og ikke pigen i rødt - som Theodore er vild med.

Isaac Barr er psykoanalytikeren, der er helt fordybet i sit arbejde. En dag bliver han opsøgt af en ung kvinde med sære drømme og tvangstanker. I et forsøg på at hjælpe hende, møder han hendes smukke søster Heather Evans, som han indleder et lidenskabligt forhold til. Jalousi, begær, mord og intriger... Isaac Barr er blevet en brik i et livsfarligt spil. To smukke søstre har forført ham - psykisk og fysisk!