Søstrene Elinor og Marianne kunne ikke være mere forskellige. Storesøster Elinor er pragmatisk og velovervejet, mens Marianne er romantisk og impulsiv. Begge møder kærligheden, men i England omkring år 1800 er der intet vigtigere end penge og social status. Og pigerne mister begge dele, da deres far pludselig dør, og familien må flytte fra sit gods. Emma Thompson fik en Oscar for sit manuskript til Ang Lee's skønne Jane Austen-filmatisering, der også modtog Berlin-festivalens Guldbjørn.

Helen Harris (Kate Hudson) lever sit drømmeliv. Hun har et velbetalt job på New Yorks hotteste modelbureau og tilbringer nætterne på Manhattans mest trendy klubber. Men en dag får Helen, ganske uventet, forældremyndigheden over sin søsters tre børn. Og det kan godt være, at Helen er statens smarteste moster, men karriere og vildt natteliv passer meget dårligt sammen med rollen som mor til tre. Helen tvinges snart til at indse, at hun må vælge mellem jet set-livet og de nye små vidundere i hendes liv. Hun får støtte af børnenes nye skoleleder, den unge stilfulde præst, Dan Parks (John Corbett) – som er mere end villig til at hjælpe Helen...