Iført sorte habitter og solbriller ligner brødrene Jake og Elwood Blues ikke Guds bedste børn. Men faktisk er brødrene ude i en hellig mission: at skaffe penge til det børnehjem, de er vokset op på. Til det formål går de i gang med at samle deres gamle soulband. Undervejs lægger de sig ud med både country- & western-folk og lokale nazister i en fræsende jagt, der lægger næsten det ganske Chicago i ruiner. Fuld fart på til gyngende soul-musik fra bl.a. James Brown, Ray Charles og Aretha Franklin.
Dirigenten Daniel Daréus nyder stor international succes, men en dag afbryder han brat karrieren og vender hjem til sin barndomsby i det nordlige Sverige. Det varer ikke længe, før det lokale kirkekor beder om gode råd, og Daniel har svært ved at sige nej. Snart er intet længere det samme i den lille by. Koret udvikler sig med stormskridt. Daniel får venner og fjender. Og møder kærligheden.
Hvorfor er vi her? Hvad vil vi egentlig? Og hvorfor kom Moses ikke ned fra bjerget med 10 gode spørgsmål i stedet for bud? Gintbergs nærmest stupide barnlige nysgerrighed bliver omdrejningspunktet i hans nye undrende standup-show, der turnerede over hele landet i 2015. Med et stort spørgende ¿Q¿ i ascendanten vil Jan Gintberg, i vanlig krakilsk og følsom stil, føre publikum gennem en skøn comedypuré af aktualitet, kønskamp, barndom, filosofisk fast brainfood, bizarre observationer og sikkert en del improvisation.
På East High School er Troy Bolton og Gabriella Montez et uovertruffent par på scenen, med stemmer, der får andre til at blegne. Den eneste ulempe er bare, at der er ingen der ved det. Så da det er tid til udtagelse til skolens prestigefyldte musical, vil de selvfølgelig stille op. Men problemet er, at Troys vigtige basketball-kamp og Gabriellas holdkonkurrence for unge genier, løber af stabelen på nøjagtig samme tidspunkt. Og det bliver ikke nemmere, da deres største konkurrenter, søskendeparret Sharpay og Ryan Evans, bruger beskidte tricks for at stoppe de nye udfordrere.
Årets sidste dag. Årets måske største fest. I et festfyrværkeri af jokes siger Mick Øgendahl farvel til det gamle år og tager os med ind i det nye.