Efter sin faderfigurs død begiver Kunisada - med hjælp fra sin bedste ven - sig ud på en surrealistisk biltur i sin søgen efter dem, der er ansvarlige for drabet på deres faldne leder. Kunisadas temperament er ofte årsag til hans problemer med Yakuza-brødrene, og da han opdager, at der foregår lyssky forretninger i hans egen "familie", bliver han en trussel for dem, som han tjener. Da han afslår at holde sig i baggrunden, tvinges de til at eliminere ham. Vil det lykkes Kunisada at gennemføre sit ønske om hævn, før han bringes til tavshed?

Et uskønt sammenrend af lejesoldater, gangstere og andre hårdkogte dræbere får lov at smage deres egen medicin, da de strander på en fremmed planet, hvor de selv udgør byttet. Deres skridt gennem junglen følges nemlig tæt af de intelligente og lærenemme Predators, som har udviklet langt mere avancerede jagtmetoder end de tungt bevæbnede homo sapiens.

Den legendariske Yakuza boss Kamiura styrer sit territorie med hård hånd og der går rygter om at han nærmest er usårlig. Det er dog tættere på sandheden end man skulle tro, for Kamiura er faktisk vampyr! Men en dag bliver Kamiura dog indhentet af fortiden, da en brutal morder ankommer for at gøre det af med ham. Før han dør når Kamiura dog at bide sin trofaste undersåt, Kageyama. Efterhånden som Kageyamas indre vampyr vågner op bliver han opsat på at få hævn for mordet på hans boss. Men der venter ham en brutal kamp! Filmen er instrueret af den vanvittige Takashi Miike!