Ridderen Antonius Block vender tilbage fra et korstog til middelalderens pesthærgede Sverige. Ridderen er begyndt at tvivle på sin Gud, efterhånden som han møder stadig mere nød og elendighed på sin vej mod hjemmet. Pludselig står han øje til øje med Døden, der er kommet for at hente ham. Ved at udfordre Døden til et spil skak skaffer Antonius sig dog en frist, som han vil bruge til at søge et konkret tegn på Guds eksistens. Bergman's berømte drama modtog juryens pris ved filmfestivalen i Cannes.
Erin er alenemor uden uddannelse, men hendes gå-på-mod sikrer hende et job som assistent hos en sagfører. Her finder hun nogle henlagte sygejournaler, som leder hende på sporet af en gigantisk forureningssag, der belejligt er fejet ind under gulvtæppet. Erin starter et felttog mod et stort energiselskab, der sender en hær af sagførere og andre hårdtslående folk imod hende i kampen om historiens største erstatning på 333 millioner dollars. En utrolig, men sand historie med den Oscar-belønnede Julia Roberts.
Melvin Udall er forfatter og sådan cirka det mest usympatiske menneske, der har betrådt denne jord. Han hader ALLE: Bøsser, gamle damer, hundehvalpe, negere og jøder med store næser. Begrebet ”politisk ukorrekt” blev opfundet for at beskrive mennesker som Melvin. Hver dag indtager han en kolesterolbombe af en morgenmad på en café, hvor kun én servitrice vil servere for ham – men også hende får han gjort godt gal i skralden! Så kommer genboen – der tilfældigvis er bøsse og hundeejer – på hospitalet, og der er ingen anden end Melvin til at tage sig af den lille ”tæppetisser”. Og snart begynder en lavine af ting at vælte ned over Melvin – og vende op og ned på hans liv. Om det bli´r bedre? Se selv hvis din mave kan tåle latterkramper.
Daniel er flyttet til Californien med sin mor og mobbes af nogle bøller i det nye kvarter. En gammel japaner, mr. Miyagi, kommer ham til hjælp og påtager sig at give ham undervisning i karate, ikke kun som en kampsport, men som en åndelig tilstand.
Maximo's lod i livet var at gifte sig med en meget rig og meget ældre kvinde. 25 år senere, forkælet og rastløs, vågner han op ved siden af sin nu 80-årige kone og får sit livs chok.
Tidligere tiders succes er fortid for de gæve genfærdsjægere. Heldigvis tiltrækker Venkmans ekskæreste, Dana, sig atter en gang underverdenens opmærksomhed. Under hendes restaurering af et gammelt maleri bliver den onde Vigo vagt til live. Og snart vrimler det med monstre i byens gadet, og borgerne har igen brug for de navnkundige Ghostbusters.
Zoe beslutter sig for, at nu har hun ventet længe nok på den rettet. Zoe er nemlig meget fokuseret på at få et barn, og hun lægger en plan, der indebærer at kaste sig alene ud i familieplanlægningen på en fertilitetsklinik. Skæbnen vil, at hun netop den samme dag møder Stan, der som den første i årevis udviser potentiale, hvilket afstedkommer en nærmest uendelig række af forviklinger og erkendelser af, at livet nu en gang ikke er for nybegyndere.
Joy er lige blevet mor og er parat til at give sit nyfødte barn væk, da hun møder Mully, en fræk gadedreng. Sammen tager de to uslebne diamanter ud på eventyr og en flugt fra verden.