Tennenbaums er en ekcentrisk New York-familie med tre vidunderbørn. Datteren Margot en talentfuld dramatiker, sønnen Chas er tennismester, mens sønnen en succesfuld forretningsmand. Men da faderen Royal forlod sin familie, faldt alt fra hinanden og børnene nåede aldrig at indfri deres store forventinger. Tyve år senere foregiver Royal at være syg for at får lov til at være sammen med sin familie igen

Seks arbejdsløse stålarbejdere bliver inspireret af Chippendales og vælger at starte deres eget striptease show. Det viser sig dog ikke at være helt så let, som de gik og troede, samt hvad siger koner, børn og venner til det? Men vigtigst af alt, er der virkelig nogen der vil se seks almindelige mænd smide alt tøjet? Dette er en vellykket og vildt morsom film. Et sikkert grin.

I Los Angeles prøver Ronna og Claire desperat at finde en måde at betale huslejen. Simon og Marcus stjæler en bil under en festlig nat i Las Vegas. Adam og Zack bliver involveret i en kaotisk politi-aktion mod stoffer. Alle bliver i løbet af et døgn forbundet gennem en fejlslået narkohandel og alle er ude hvor de ikke kan bunde.

De kiksede, men energiske Butabi-brødre Steve og Doug drømmer om at blive en del af Beverly Hills' glamourøse in-crowd. Et trafikuheld, der involverer tv-stjernen Richard Grieco, får sat skub i tingene, og trods deres bizarre opførsel lykkes det brødrene at blive et hit på byens diskoteker. Hovmod står dog for fald, og de to brødre må gå grueligt meget igennem, før de igen kan betræde dansegulvet.

Wallace Ritchie er bare en ganske almindelig fyr, der arbejder i en videobutik. Til sin fødselsdag tager han til London for at besøge sin bror. I London indvilliger Wallace i en "virtual reality" teater-oplevelse. Da han tror, et ægte lejemord er en del af spillet, bliver han tilfældigvis rodet ud i en sag om forbyttet identitet og mord.

Den sorte småsvindler Franklin Hatchett bevæger sig til dagligt på kanten af loven, men en dag må han helt uforskyldt se sig eftersøgt som politimorder. Hans eneste redning er tilsyneladende tv-journalisten James Russell, der tror på hans uskyld og hjælper ham, naturligvis ikke mindst fordi det vil gøre underværker for Russells træge karriere. Det går ikke stille af sig.

Den über-frelste Katherine får mistanke om at hendes hardcore rocker-bror er trådt uden for stien og er på vej ud i en sump af synd. Hun må redde ham, så Katherine slår sig sammen med en rapkæftet privatdetektiv. Sporet fører til en forførende vampyrdronning, der står i spidsen for et bordel sammen med en vanvittig rock'n'roll evangelist!

Den kendte violinist Ryan Harrison (Leslie Nielsen) bliver uskyldig dømt for mordet på forretningsmanden Hibbing Goodhue. Da fangetransporten kører galt stikker Harrison af og må nu finde den rigtige morder og bevise hans uskyld. En enarmet, etbenet mand med et øje!

Kate har store problemer i såvel sit liv, som sin karriere - hendes chef på reklamebureauet nægter simpelthen at forfremme hende, fordi hun er single og derfor ikke har nogen forpligtelser, der sikrer, at hun forbliver i sit job. Oven i købet kan hendes dominerende mor nærmest ikke vente med at se hende gift. Sammen med sin kollega, Darcy, iværksætter Kate derfor en plan, hvori hun betaler en acceptabel ung mand, Nick, for at spille sin forlovede fra Boston. Problemet er bare, at han forelsker sig i hende, og samtidig ? da hun nu er optaget ? bliver hun pludselig interessant for kontorets buk, Sam.