Den gode Sherlock Holmes har en hjerne ud over det sædvanlige, men holder sig heller ikke tilbage for en god gammeldags nævekamp. Sammen med sin gode ven, dr. Watson, optrevler den berømte detektiv en skummel plan, der truer med at bringe hele landet i knæ. Lord Blackwood er den væmmelige skurk, mens den dekorative Irene Adler, som altid, gør sit for at distrahere Holmes.

Sherlock Holmes og Dr. Watson bliver rodet ind i en sag om en forsvunden ægtemand, seks dværge, en flok mystiske munke, Loch Ness monstret og hemmelige eksperimenter begået af flåden.

Sir Hugo Baskerville er død, og hans arving Sir Henry ankommer til Baskervilles gods for at tage hånd om onklens affærer. Men der går mystiske rygter om en gigantisk hund i området, og Sir Hugo ser ud til at være død af skræk!

John Watson er ny elev på kostskolen, og hans værelseskammerat bliver den intelligente jævnaldrende Sherlock Holmes. Men snart kommer de på sporet af en dødelig konspiration, og må løse deres første sag.

Så har man hørt det med! Den verdensberømte Sherlock Holmes var i virkeligheden blot en stråmand for dr. Watson. Den gode doktor var nemlig geniet bag samtlige opklaringer, ligesom han forfattede de siden så elskede bøger om mesterdetektiven fra Baker Street. Men efter at have fyret den umulius, der giver den i rollen som Holmes, må Watson sande, at han ikke kan holde myten i hævd på egen hånd.

Holmes og Watson bliver hyret af en millionær for at forhindre at den værdifulde diamant "Star of Rhodesia" bliver stjålet. Det lykkes Holmes at udskifte diamanten med en kopi, men da hans ansætter bliver dræbt står de med en ny sag.

En tyv har gemt printplader stjålet fra den britiske møntpresse i tre spilledåser. Da de uskyldige købere bliver dræbt bliver Holmes og Watson tilkaldt.