Jeanne d'Arcs Lidelse og Død er baseret på protokollerne fra den rettergang, som i 1431 førte til Jeanne d’Arcs domfældelse for kætteri og henrettelse på bålet. Den månedlange proces er i filmen trængt sammen til et langt kortere forløb. Jeanne står alene mod en hel skare af præster og munke, der med en byge af spørgsmål prøver at presse hende til at indrømme, at hendes visioner ikke er sendt af Gud; men selv under trussel om tortur står hun fast. Hun er for syg til, at dommerne tør pine hende, men ved at true hende med at blive brændt på bålet får de hende til at skrive under på, at hendes visioner var falske. Hun fortryder dog snart, og hun bliver brændt levende. På tilskuerne virker hendes død som et martyrium, og folkemængden rejser sig til oprør mod undertrykkerne.

I sommeren 1900 fødes to drenge i en frugtbar italiensk landbrugsregion. Den ene, Alfredo (Robert De Niro), vokser op i en velhavende familie, og den anden, Olmo (Gérard Depardieu), er søn af en fattig landarbejder. Hele det italienske samfund er i opbrud, og vi befinder os i perioden mellem feudalismens ophør og både fascismens og socialismens fødsel. Selv om de to drenge kommer fra vidt forskellige kår, er de nærmest uadskillelige i drengeårene, hvor de prøver alle grænser af - fra mod til kvinder. Men der kommer også en tid, hvor de bliver nødt til at tage slægternes tunge ansvar på deres skuldre.

Louis Malles semibiografiske film fra 1987 om et skæbnesvangert venskab under den nazistiske besættelse af Frankrig var en stor publikumstræffer både i og uden for hjemlandet. Stedet er en katolsk kostskole ude på landet, hvor to af eleverne, den ene en fransk, den anden en jødisk dreng, bliver nære venner. Munkene på stedet skjuler den jødiske dreng for tyskerne, men ved uagtsomhed bliver han en dag røbet af sin franske ven. Det får tragiske følger.

Det går rigtig godt i England under dronning Elizabeth i sidste halvdel af 1500-tallet. Kunst, uddannelse og tøjmode har alle gode dage og sørme om ikke også kirken er rimelig tilfreds. Desværre har Elizabeth det lidt sværere på privatfronten, hvor hendes forhold til levemanden og eventyren Sir Walter Raleigh er kendetegnet ved både op- og nedture.

Emily Rose (Jennifer Carpenter – White Chicks) var en ganske almindelig teenager, der blev mål for frygtelige dæmoniske kræfter, som endte med at chokere hele byen og pine hendes sjæl. Men var hun – som mange troede – virkelig besat? En mistroisk advokat (Linney), som forsvarer den præst, der stod for Emilys djævleuddrivelse, finder ud af, at de stærke åndelige kræfter måske er virkelige. Denne rystende film udvikler sig som et tilbagevendende mareridt, som dagslyset ikke kan få til at forsvinde.

Martin Luther er en munk, der er underlagt paven i Rom, som alle andre munke i 1500-tallet. Livet som munk er hårdt for Luther, da han har svært ved at acceptere, at folket og kirken ser Gud som en, man skal frygte, i stedet for en, man skal elske. Han kommer til Rom og får øjnene op for, hvordan den katolske kirke fungerer, og hvordan den udnytter folks tro ved at tage penge for syndsforladelse. Han er ikke enig i, at Biblen kun skal være på latin; han mener, at alle har ret til at læse Guds ord, og går imod Rom ved at skrive sine meninger og senere udgive selve biblen på tysk, så alle kan læse det. Dermed starter han den kristne reformation.

Kvindebedåreren Giacomo Casanova står over for at skulle gifte sig, da han møder den kvinde, der kan få ham til at opgive alle andre, men Francesca er allerede lovet bort. Da Francesca aldrig har set sin trolovede, griber Casanova chancen og udgiver sig for at være fedtgrossisten Papprizzio, mens han installerer Papprizzio i sit hus, samtidig med at han giver Inkvisitionen et tip om, at Papprizzio er den berygtede forfører. Meget kan lade sig gøre i Venedig, især under byens karneval, hvor man kan skjule sig bag masker og slør, men når maskerne falder, skal det vise sig om kærligheden kan sejre. Heath Ledger og Sienna Miller spiller hovedrollerne i denne romantiske komedie, der er instrueret af Lasse Hallström. Jeremy Irons ses som Inkvisitionens leder, Biskop Pucci og Oliver Platt som Papprizzio. Casanova er optaget "on location" i det Venedig, hvor mange af Casanovas virkelige eventyr udfoldede sig.

Pasolinis sidste film er dette voldsomme politiske manifest, der placerer Marquis de Sades roman i Mussolinis fascistiske Italien anno 1944. Pasolini observerer, uden at blinke, en lille sadistisk overklassegruppes systematiske fornedrelse og tortur af en gruppe teenagere. Filmen blev mødt med totalforbud i Italien og står stadig den dag i dag som et af de mest kontroversielle værker i filmhistorien.