Beverly og Elliot Mantle er enæggede tvillinger, der begge arbejder som gynækologer. De er tæt forbundne og udgiver sig ofte for at være hinanden. Elliot, den dominerende og udfarende bror, forfører kvinder på Beverlys vegne. Da han indleder han en kinky affære med en patient, skuespillerinden Genevieve, begynder hans liv at gå op i limningen. Imens prøver Beverly at dække over ham.
FBI-agenten Will Graham forlod tjenesten efter at have risikeret sit liv for at fange seriemorderen Hannibal Lecter. Nogle år senere bliver han overtalt til at assistere ved opklaringen af en række bestialske mord. Graham erkender, at han må sætte sig ind i morderens tankegang for at opklare forbrydelsen. Det betyder, at han igen må konfrontere sin fortid i form af den indespærrede dr. Hannibal, der er det tætteste, han kan komme på den nye morder.
Jim samler en blaffer op. Det skulle han ikke have gjort. John Ryder er nemlig ikke bare bevæbnet, men også en bindegal voldspsykopat. Jim undslipper, men John forfølger ham gennem hele USA, mens han myrder løs til højre og venstre. Og politiet tror selvfølgelig der er Jim, der står bag.
Forbryderbossen Frank White vender efter et ophold bag tremmer tilbage til sin trofaste bande, der består af den skydegale Jimmy Jump, Test Tube og den kønne Jennifer. Snart er de i gang med at tjene penge på narkotika. Men da White får den noble idé at give en formue til velgørenhed, provokerer dette tre ophidsede politifolk til at gå i krig mod ham.
Den småkorrupte politimand Rick får til opgave at passe på USA's forsvarsminister til et boksestævne. Da ministeren bliver skudt er der pludselig 14.000 mistænkte, og så er fanden løs i Laksegade.
Terry McCaleb er profilspecialist hos FBI. Han er i ubønhørlig jagt på retfærdigheden og uden sidestykke i sin succes med at indkredse og fange mordere. Men da han er tæt på at fange en psykopatisk morder, rammes han af et hjerteanfald. Efter en vellykket hjertetransplantation trækker han sig tilbage fra sit job. En dag opsøges han af en smuk kvinde. Hun beder ham om at efterforske sin søsters død. Et ønske, som Terry McCaleb har mere end almindeligt svært ved at afslå, da det viser sig, at det er den afdøde kvindes hjerte, han har fået. Hun ser ud til at være et tilfældigt offer for et rovmord, men McCaleb får en mistanke om, at en farlig seriemorder er på spil. Hans kardiolog fraråder ham på det kraftigste at involvere sig i sagen, men sammen med sin nabo begynder McCaleb jagten på en farlig morder.
Den skrupelløse mestertyv og forklædningskunstner Simon Templar får af en russisk mafiaboss til opgave at stjæle en formel for en ny billig energiform. Formlen er udviklet af den amerikanske forsker Dr. Emma Russell. Imidlertid forelsker han sig i hende og må nu redde både hende og formlen
Ford Fairlane er L.A.'s sejeste rock'n'roll-detektiv. Han drikker sambuca med rockstjerner og giver den gas på dansegulvet med blondiner - ja, det er et hårdt liv, men nogen må jo ofre sig. Men da heavy metal-idolet Bobby Black dør på scenen, brænder jorden under Ford Fairlane. Det kan godt være, han er lidt paranoid, men hvis du blev jagtet af psykopatiske gorillaer og voldsomme sportsvogne, ville du nok også blive paranoid...
Milo og Teddy arbejder sammen på et revolutionerende stykke computer-software, samtidig med at millionæren Gary Winston er i gang med at udvikle et lignende program. Han tror, at Milo og Teddys ideer er afgørende, og inviterer dem på besøg i sit gigantiske firma. Teddy gider ikke lege med det multinationale firma, men Milo vil gerne vil være med. Inden Milo tager af sted, bliver han kontaktet af en agent, der forbereder en anti-trust sag mod Winston. Milos er smigret over den opmærksomhed han får på sin nye arbejdsplads, men inden længe viser hans drømmejob sig at blive til et mareridt.
Paris. 1830. En række mord har efterladt Paris' borgere i panik og politiet på bar bund. Eneste spor er en mystisk skikkelse med en spejlmaske, der forsvinder sporløst hver gang. Det får mesterdetektiven Vidocq til at gå ind i sagen, men han ender selv som morderens næste offer. Det bringer den unge journalist Etienne på banen. Fast besluttet på at opklare rækken af mord og mysteriet om den legendariske detektivs død, bevæger han sig dybt ned i Paris' hemmelige, dekadente underverden, hvor jomfrublod og opium hører til de mest eftertragtede varer. Her udspørger han Gud og hver mand - lige indtil han opdager, at alle, han interviewer, dør! Rystet går det op for ham, at rygterne måske taler sandt? At morderen er... et væsen... der stjæler ofrenes sjæle?
I New Orleans begår tre små-forbrydere et bankrøveri og stikker af med politiet i hælene. Da den ene af dem er alvorligt såret, søger de tilflugt på en bar og tager kunderne og personalet som gidsler. Nu er gode råd dyre. Politiet planlægger et angreb på baren, mens de tre forbrydere til gengæld overvejer, hvordan de skal slippe væk. Undervejs viser det sig, at trekløveret ikke er de eneste forbrydere på baren.
Da tre krigsveteraner vender tilbage til USA efter Vietnamkrigen, bringer de en virus med sig, som forvandler mennesker til kødhungrende kannibaler.