En vinteraften finder universitetslæreren Parker en forladt hundehvalp på den lokale togstation. Det bliver starten på et smukt venskab. Parker tager den lille hund under sine vinger og navngiver den Hachiko. Hver dag følger Hachiko ham til toget, og hver aften kommer den ham i møde, når han står af toget igen. Og selv da Parker ikke længere kommer hjem med toget, venter Hachiko trofast på ham hver eneste dag.

Fire gymnasielærere og venner beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Teorien lyder, at alkohol i blodet åbner sindet for omverdenen og får kreativiteten til at stige. Resultatet er opsigtsvækkende. Både undervisningen og resultaterne løfter sig, og vennerne begynder for alvor at mærke livet igen. I takt med at genstandene ryger indenbords, skrider eksperimentet fremad for nogle og af sporet for andre. Det bliver tydeligt, at alkohol kan skabe store resultater, men også at den slags vovemod kan have konsekvenser.

Mens Tessa forbereder sig på at flytte til Seattle for sit drømmejob, når Hardins jalouxi og uforudsigelige opførsel imidlertid nye højder og truer med at gøre en ende på deres intense forhold. Parrets situation kompliceres yderligere, da Tessas far vender tilbage, og chokerende nye opdagelser om Hardins familie ser dagens lys. I sidste ende må Tessa og Hardin beslutte sig for, om deres kærlighed er værd at kæmpe for, eller om tiden er inde til at gå hver til sit.

Filmen 'After 4: After Ever Happy' byder på en chokerende sandhed, der bringer Tessa og Hardin tættere sammen. I fjerde kapitel af After-fortællingen opdager Tessa og Hardin, at de ikke længere er så forskellige fra hinanden. Tessa er ikke længere den søde, ordentlige pige, som da hun mødte Hardin. Og Hardin er ikke længere den hårde, lunefulde dreng, som Tessa faldt for.

Profithungrende firmaer og fanatiske miljøforkæmpere udkæmper en beskidt krig om Amazon-junglen, verdens største sammenhængende regnskovsareal, og et af verdens mest sårbare områder. Et enormt, dampende, frugtbart drivhus, der skjuler ufattelige rigdomme. Seneste offer i krigen er en berømt miljøekspert. Aktivisten Alyssa er sammen med en fotograf på sporet af sandheden om hans død. Kan de linke mordet sammen med et af de firmaer, der ødelægger regnskoven, har de vundet et vigtigt slag. Det er med livet som indsats, for det griske menneske viger ikke tilbage for noget, hverken udryddelse af natur, enkeltpersoner eller hele landsbyer. Men med ild kan ild bekæmpes...