Blomsterhandler Seymour drømmer om at blive rig og berømt. I et forsøg på at nå sin drømmes mål køber han en mystisk plante fra en gammel kineser. Planten viser at være en kødæder med vokseværk, og så må Seymour på jagt efter kunder til at stille gevækstens sult. Det går ud over en lang række mere eller mindre specielle mennesker.

Frank Bannister har alle tiders fidus. I kraft af sine overnaturlige evner, får han en gruppe sølle spøgelser til at spøge udvalgte huse, til skræk og rædsel for beboerne. Bagefter rykker han selv ud og klare problemerne for et beskedent vederlag. Men så en dag bliver byen hjemsøgt af virkelige gespenster med alt andet en reelle hensigter.

Videnskabsmænd bedøver og fanger et undervandsmonster, som bliver forelsket i den ledende videnskabsmands kvindelige assistent (Julia Adams). Det ensomme uhyre - "et levende, amfibisk missing link" - flygter og kidnapper genstanden for sin kærlighed. Videnskabsmanden (Richard Carlson) sætter alt ind for at redde sin assistent og smide det uheldsvangre uhyre tilbage til dybet, hvor det kom fra. Den velspillede og velinstruerede Creature from the Black Lagoon med Bud Westmores geniale monster forbliver en tidløs hyldest til filmens kreative skabere.

I år 2032 vækkes ærkeskurken Simon Phoenix til live efter at være frosset ned i 35 år i et nedfrysningsfængsel, og han opdager snart, at Los Angeles er en fredelig by uden vold, som han uden videre kan tage magten over. Da de ikke har noget modtræk mod Phoenix´ brutale 1990´er-stil, må myndighederne finde en gammeldags strømer til at bekæmpe den gammeldags forbryder. De genopliver politimanden John Spartan, som med urette afsoner en nedfrysningsdom efter sit sidste opgør med Phoenix.

På Herrington High, en ganske almindelig skole i en ganske almindelig by, begynder lærerne pludselig at opføre sig meget underligt. Da to elever Casey og Delilah en dag gemmer sig i et skab i lærerværelset, overværer de, hvordan to lærere kvæler sygeplejersken Harper. Men hun dør ikke. Hun bliver også bare underlig. Hvad er det, der er ved at ske? Hvem er det, der er ved at overtage menneskerne? Og er det kun Casey og Delilah, der kan se, at der er noget galt. Helt galt...

Professor Gerald Deemer arbejder med væksthormoner for at skabe gigantiske afgrøder, for at udrydde hungersnød. Men snart begynder kvæg, og mennesker, at blive spist af noget meget stort og meget vredt.

I en by i Maine åbner Leland Gaunt den lille butik 'Needful Things'. Her kan den handlende få præcis, hvad han eller hun begærer allermest. Men i stedet for betaling vil Leland have udført små uskyldige løjer. Snart udvikler situationen til et niveau, hvor lokalbefolkningen ligger krig med hinanden, mens den lede Leland sider og gnider sig i hænderne

Zane Ziminski er videnskabsmand. Han er besat af tanken om, at vi ikke er alene i universet. Konstant scanner han luftvejene for at få beviser. Pludseligt sker det, han har ventet på så længe. Han opfanger et signal fra et andet solsystem. Nogen kommunikerer med jorden. Zane sporer signalerne til en øde radarstation i Yucatan Mexico. I sin søgen efter radarstationen finder Zane en gigantisk anlagt fabrik, der er gjort alt for at skjule midt i junglen. Da han sniger sig ind på fabrikken, får han sit livs chok.

Lake Placid. Stille idyllisk vand omgivet af smuk natur. En ren postkort sø. Holder du billedet for dit indre blik? Godt. Tilsæt en 10 meter lang frådende tænderklaprende monster krokodille med et hidsigt temperament, som kun overgås af dens voldsomt store appetit. Lad os sige det sådan her: turistchefen er ikke glad. Et lille hold af forskere forsøger at få svar på, hvor monsteret kommer fra og hvornår det for øvrigt er spisetid igen men alt tyder på, at de kommer til at lære krokodillen lidt for godt at kende, før de når så langt.

Vi er i 1800-tallets England. Unge uskyldige Mary Reilly er med lettelse startet som ung pige i huset hos den rige, respektable videnskabsmand Dr. Jekyll. En sikker havn, hvor hun kan får sine mareridt på afstand... og samtidig være tæt på doktoren, som hun er begyndt at nære varme følelser for. Men disse følelser er intet mod den voldsomme tiltrækning, hun føler, da hun første gang møder doktorens uberegnelige assistent, den dæmoniske Mr. Hyde. Doktoren og hans assistent deler en rædselsvækkende hemmelighed... og først for sent går det op for Mary, hvilken fare hun befinder sig i.

De formskiftende, menneskeædende monstre skaber igen ravage i den lille støvede by Perfection i Nevada og den skydegale Burt Gummer (Michael Gross) er den eneste, der kan tackle dem! Med hjælp fra to unge lokale ingeniører benytter Burt sig af sin imponerende viden om våben til at kæmpe imod den nyeste og mest dødelige generation af "Graboids". Hvis Burt og hans nye partnere ikke kan stoppe dem, vil disse monstre, der gjorde Perfection kendt overalt, jævne den lille by med jorden. Tremors 3 lover jordrystende og eksplosiv underholdning, der vil få dig helt ud på kanten at sædet!

Året er 2018. Dagen, hvor nazisterne igen vil forsøge at overtage verdensherredømmet, er kommet.Siden Anden Verdenskrigs afslutning har de skjult sig på en månebase, oprustet og oplært deres børn i den nationalsocialistiske ideologi. Panikken breder sig, mens rumskibe med hagekors kaster skygger over Jorden.

Et ungt par kommer kørende langt ude på landet blandt markerne i Iowa. Pludselig rammer de til deres rædsel en lille dreng, men chokket bliver bestemt ikke mindre, da de erfarer, at han allerede var død, da de ramte ham. Hans hals er skåret over... De tager liget med ind til den nærliggende landsby, men det skulle de nok aldrig have gjort. De er nu de eneste voksne i live på denne egn, men det ser udelukkende ud til at være et spørgsmål om tid...

Ni-årige Michael drømmer, at tandfeen er ved at slå ham ihjel. Samme ubehagelige og meget virkelige drøm havde Kyle 12 år tidligere, og han vender nu tilbage til barndomsbyen Darkness Fall for at hjælpe Michael og blive konfronteret med sin barndoms uhyggelige minder.

Da søstrene Lisa og Jennifer Pailey ankommer til en lille fredfyldt by i Colorado for at holde ferie, er de lokale sporløst forsvundet - undtagen nogle få døde i husene rundt omkring. De eneste overlevende er sheriffen og to betjente. Sammen opsøger de en forsker, der er ekspert i overnaturlige begivenheder. Ifølge ham er det menneskets mest dæmoniske og destruktive fjende, som er dukket op til overfladen. De indser hurtigt, at det ikke handler om at stoppe dæmonerne, men om at komme derfra i live. I stedet for ferie får søstrene en enkeltbillet til helvede...

For 4 år siden truede en kakerlak-båret sygdom med at udrydde en stor del af børnene i New York. Dengang blev truslen afværget ved at opfinde såkaldte "Judas"-kryb, der skulle efterligne kakerlakkerne og overtage deres snavsede bosteder. Planen virkede, indtil dyrene udviklede evnen til at efterligner deres næste ofre... menneskerne! Netop som alle troede, at de var døde, vender de gigantiske kakerlakker tilbage. Nu kan intet stoppe dem!