Der var engang en borg højt oppe på en bakke, hvor der boede en opfinder, hvis største skabelse hed Edward. Selv om Edward var uimodståeligt charmerende, var han ikke helt perfekt. Opfinderens pludselige død efterlod ham ufuldendt med skarpe blade af metal i stedet for hænder. Edward boede alene i mørket, indtil en venlig dørsælgerske en dag tog ham med hjem til sin familie og lod ham bo der. Og således begyndte Edwards fantastiske eventyr i et pastelfarvet paradis kaldet Suburbia. Tim Burton, som har instrueret "Sleepy Hollow" og "Mars Attacks" har skabt en højest usædvanlig person. Med Johnny Depp, Winona Ryder, Diane Wiest og Vincint Price som opfinderen.
Mens FBI Agent Desmond jager en morder af unge piger, under et truende øje fra sheriffen og overnaturlig ondskab, er den lokale skønhed Laura Palmer ved at blive rodet ind i en situation som hun ikke kan komme ud fra.
Jean-Baptiste Grenouille har en lugtesans så exceptionelt veludviklet, at den efterhånden overtager styringen af hans liv. Han kommer i lære i et parfumeri og skaber den ene utrolige parfume efter den anden. Men det er ikke nok for Grenouille, der sætter sig for at fange den ultimative duft - duften af kærlighed. Desværre kræver jagten på duften sine ofre i form af unge uskyldige kvinder.
Da den populære horror-forfatter Sutter Cane forsvinder, bliver forsikringsagenten John Trent sendt af sted for at se nærmere på omstændighederne. Hans undersøgelser bringer ham til den lille by Hobbs End, hvor Canes rædselsvisioner tilsyneladende udspiller sig i virkeligheden.
Ichabod Crane, er excentrisk og ivrig politibetjent med en nytænkende indgangsvinkel til at opklare forbrydelser. Ichabods moderne efterforskningsmetoder bliver sat på prøve, da hans overordnede sender ham til den lille by Sleepy Hollow for at undersøge en række mord, angiveligt begået af en hovedløs rytter.
Rand køber et nuttet pelsdyr til sin søn i julegave. "Husk aldrig at fodre den efter midnat" siger den gamle kinesiske mand og pakker gaven pænt ind. Det går selvfølgelig galt, og den lille Mogwai forvandler sig til en horde af små uhyrer med hang til mord og en hærgertrang, der overgår selv den værste børnehaveklasse.
En enlig mor og hendes to sønner flytter til en træt lille by i Californien, men under overfladen er intet som det ser ud til. Byen er fyldt med rockere og vampyrer, og de to drenge bliver trukket ind i en verden man ikke slipper fri fra.
Efter et Black Friday-optøj ender i tragedie, terroriserer en mystisk Thanksgiving-inspireret morder Plymouth, Massachusetts - højtidens fødested. Når man vælger beboere én efter én, bliver det, der begynder som tilfældige hævndrab, snart afsløret som en del af en større, uhyggelig ferieplan.
Lokalbefolkningen i en landsby i den fugtige sydstat Georgia har delte meninger om Annie Wilson’s synske evner. Nogle bruger hende flittigt som spåkone, mens andre hader hende som pesten – især den hårdtslående redneck Donnie, overbevisende spillet af Keanu Reeves. Omdrejningspunktet i filmen er et mystisk drab, hvor Annie’s synske evner spiller en afgørende rolle.
Denne monsterfilm, fyldt med en herlig blanding af humor og skræk, holder samme stil som forgængeren og genforener Fred Ward og Michael Gross, der påtager sig opgaven at udrydde ormene. På holdet er også Christopher Gartin, en ung mand på jagt efter spænding, penge og karriereskift og Helen Saver, en sexet, modig forsker. Men opgaven vanskeliggøres, da de snu orme muterer til mindre version med ben og en helt ny mobilitet.
Virginia, USA. Avis journalisten John Klein mister sin kone i en trafikulykke, men inden hun dør, når hun at tegne en skabning, der ligner en natsværmer, som ramte bilens forrude. Klein beslutter sig for at efterforske sagen og bliver hurtigt involveret i en række sælsomme hændelser.