Planeten Krypton er ved at gå under, men det lykkes Jor-El at sende sin eneste søn til jorden, hvor han vokser op som Clark Kent. Men Clark er ikke en helt almindelig dreng, for takket være sin afstamning har han superkræfter og kan flyve. Som voksen arbejder Clark som journalist på bladet Daily Planet, men så snart der er fare på færde smider han brillerne, trækker i sit supermans kostume og redder store og små fra kriminalitet og uheld.
***Julehyggen har lagt sig over den ellers voldelige Deadpool. Derfor er dette en version af 2'eren uden blod og bandeord, så alle (næsten) alle kan se med! *** Marvels mest ublu og voldelige (anti)superhelt er tilbage i en omgang blodig ramasjang, der føles større end nogensinde før. Deadpool er blevet en garvet dræber, der rejser verden rundt for at fjerne kriminelle fra jordens overflade. Da en yngre mutant bliver truet af den kyniske, hyperfarlige og ikke mindst tidsrejsende skurk Cable, må Deadpool indse, at han ikke kan tage kampen op alene. Han sammensætter derfor et broget hold af outsider-mutanter til at indgå i sin X-Force. For at fange Cable må Deadpool gå på kompromis med sit ikke ubetydelige ego og lære at være en del af en familie. Men der bliver ikke sparket mindre røv af den grund.
Den kiksede Sam sparer op til at købe en bil, så han kan imponere den lækre Mikaela. Han ender med at købe en robot i forklædning, en venligsindet Autobot, som har til opgave at beskytte Sam, da han, uden sin vidende, ligger inde med oplysninger om beliggenheden af en ældgammel energikilde, Urgnisten, der både kan skabe og ødelægge liv. Men de onde Decepticon-robotter leder også efter Urgnisten og nu står det endelige opgør mellem de gode og onde robotter. Et opgør, der kan få katastrofale konsekvenser for menneskehedens fremtid!
Lejemorderen Chev Chelios vågner en morgen nærmest ude af stand til at bevæge sig. I løbet af natten, mens han sover, har forbryderen Ricky forgiftet ham, og Chev har nu kun en time tilbage at leve i. Kun ved at holde sin puls oppe kan han forlænge sit liv. Med pumpende adrenalin i kroppen raserer han gennem gaderne både for at få hævn men også for at lede efter den modgift, der kan redde hans liv. Jason Statham, kendt fra The Transporter og Snatch, spiller hovedrollen i denne hæsblæsende actionfilm om en mands kamp for at overleve. Der er dømt højt tempo, spændende biljagter og intense opgør i dette actionbrag. En must-se film for alle actionfans.
Da Batman og Robin modtager nødsignal om, at kommandør Schmidlapp er i yderste livsfare pa sin lystyacht, tøver de ikke et sekund med at komme ham til hjælp. Men signalet viser sig at være en dødsensfarlig fælde, for fire af klodens farligste forbrydere venter i skjul pa at gøre op med deres fjende nummer 1. Jokeren, Pingvinen, Riddler og Catwoman er formidable fjender. Og de har stjålet et våben, der kan give dem verdensherredømmet – hvis de ellers kan fa udryddet den dynamiske duo en gang for alle.
Følg de fire bedste veninder, da de når frem til afslutningen på deres første år på college og tager hul på en begivenhedsrig sommer. Bridget (Blake Lively) rejser til Tyrkiet for at deltage i en arkæologisk udgravning. Carmen (America Ferrera) kaster sig ud i den hektiske og kreative teaterverden i Vermont. Lena (Alexis Bledel) finder ny kærlighed og gamle hjertesorger på Rhode Island School of Design. Og i the Big Apple tager Tibby (Amber Tamblyn) et stort skridt i hendes og Brians forhold. Romantik, latter, tårer og et par jeans, der binder de fire piger tæt sammen, selv når de er langt fra hinanden alle ingredienser er med i denne skønne toer baseret på Ann Brashares bestseller. Pasformen er perfekt!
Når Mortimer Folchart læser højt fra en bog, bringes personerne fra bogen til live - bogstaveligt talt! Det giver store problemer, da hver person som bringes til live, medfører at en person fra virkeligheden opsluges ind i bogen. Dette tvinger ham til at koncentrere sine særlige evner om at sende de fiktive personer tilbage til deres verden - for at redde virkelighedens personer. Det er en opgave, der er lettere læst end gjort, og Mortimer og hans datter Meggie kaster sig hovedkulds ud i eventyret. Undervejs får de hjælp af både fiktive og virkelige venner, mens de kæmper mod djævelske skurke, uhyggelige monstre og usigelige farer.
Aliens og Predators er aldrig kommet særlig godt ud af det med hinanden, og de to racer ligger nu i regulær krig. Uheldigvis kommer det til at gå ud over en mindre amerikansk landsby, da repræsentanter fra begge racer ankommer fra rummet for at slagte løs på hinanden. Men der er selvfølgelig altid en lille gruppe naive fjolser, der nægter at give efter for overmagten.
Asterix og Obelix tager til Olympia i forsøget på at hjælpe deres ven Romantix med at vinde De Olympiske Lege. Den unge galler Romantix er stormende forelsket i prinsesse Irina, men Irina skal mod sin vilje giftes med Cæsars søn Brutus. I forsøget på at redde sig ud af giftermålet udfordrer hun Brutus og Romantix. Den, der vinder De Olympiske Lege, får lov til at gifte sig med hende. Nu får Romantix for alvor brug for hjælp, men heldigvis springer vennerne Asterix og Obelix til med en hel masse trylledrik i bagagen. Det bliver en spændende og farefuld kamp om sejren, for Brutus har også et par tricks i ærmet, og han vil gøre alt for at vinde prinsessen og tage magten fra sin far Julius Cæsar.