Throne of Blood er baseret på Shakespeares skuespil Macbeth, men den er så meget mere end bare en almindelig adaptation af det berømte stykke. Historien udspiller sig i Japan under samuraiernes storhedstid. Vi følger en hærleder, som på grund sin kones magtbegær lader sig overtale til at myrde lederen af den selvsamme klan, som han er medlem af. Den slags forræderi betaler sig sjældent, så der går ikke lang tid, før klanens øvrige divisioner rejser sig mod ham, og det hele bliver en kamp om, hvem der nu skal besidde tronen og bestyre klanen.
Da Jasmine er er tæt på at dumpe i matematik – det fag, hun hader allermest – må hun tage ekstraundervisning hos en sød, ung underviser, som lever og ånder for tal. Med pres fra familien og en spirende men risikabel kærlighed må hun overvinde sin frygt for at forfølge sin sande drøm: at blive kunstner.
Susanna Kaysen har fået stillet en diagnose af en psykiater, hun aldrig før har set. En diagnose, hvis symptomer ville passe på enhver teenagepige. Alligevel tilbringer Susanne sine næste to år på en psykiatrisk anstalt, hvor hun møder en hel række indespærrede skæbner. Deriblandt sociopaten Lisa, der er desperat efter at komme væk fra dette ingenmandsland. Sammen med Lisa stiller Susanna og alle de andre det samme krav: De vil have deres liv tilbage.
Midnight Cowboy blev belønnet med Oscars for bedste film, bedste instruktør og bedste manuskript, og kan desuden prale af, at Dustin Hoffman, Jon Voigt og Sylvia Miles alle blev Oscar-nomineret for deres præstationer. Dustin Hoffman er uforglemmelig som "Ratso" Rizzo, en snyltende, snusket, ubetydelig bondefanger med store drømme. Jon Voigt er fantastisk som Joe Buck, den smukke, naivt charmerende "cowboy" fra Texas, som er overbevist om, at han kan frelse New Yorks mange kærlighedshungrende kvinder. Disse to personer finder sammen i denne stærke og følelsesladede film om menneskeskæbner i storbyens jungle.
Fem år efter en usynlig tilstedeværelse drev det meste af samfundet til selvmord, gør en overlevende og hendes to børn et desperat forsøg på at komme i sikkerhed. Filmen er en Netflix film af Susanne Bier
Emma (Gwyneth Paltrow) henslæber sit liv i starten af 1800-tallet med at leje Kirsten-Giftekniv for byens ugifte sjæle. Veninden Harriet (Toni Colette) står især for skud. Skønt hun har forelsket sig i en landmand, mener Emma, hun skal stile højere. Uden held forsøger hun at matche Harriet med unge mænd med stand og formue i behold. Emma indser først, at hun leger godt og grundigt kispus med alle impliceredes følelser, da hun selv bliver ramt af Amors pil. © Scope
Året er 1665 i den lille by Delft i Holland. Livet for den syttenårige pige Griet ændres brat, da hendes far mister synet ved en ulykke. For at brødføde familien må Griet nu tage arbejde som tjenestepige, og gudskelov lykkes det hende at få en plads i huset hos den berømte maler Johannes Vermeer. Forholdet mellem dem blomstrer hurtigt, da Griet har en stor medfødt forståelse for malerkunstens mysterier, men deres forhold forpurres snart, da stort set alle i Vermeers omgangskreds ser skævt til den smukke Griet...