Reggie Lambert's mand er blevet myrdet i Paris, og nu forfølges hun af tre mænd, han har snydt for en formue. Den elegante Peter Joshua tilbyder hende sin hjælp, men han er ikke den, han giver sig ud for at være. Og snart er det ikke til at vide, hvem der snyder hvem. CIA interesserer sig også for sagen, som tilspidses efter yderligere dødsfald.

Mestertyven Doc McCoy ved, at hans kone har været i seng med den lokale politichef for at få ham løsladt fra fængslet. Men han kan ikke vide, at en lang række af bedrag vil gøre livet surt for ham, når først han er ude - og i gang med at begå røveriet over alle.

Da den uheldige minearbejder Jimmy Logan mister sit job, beslutter han, broderen Clyde og søsteren Mellie at røve en racerbane i North Carolina. De bliver dog nødt til at gennemføre røveriet midt under det populære og travle NASCAR-løb. Derfor må de bryde sprængstofeksperten Joe Bang ud af fængslet for at kunne gennemføre kuppet.

Texas. Den energiske, men naive Dignan drømmer om at lave tyverier og overtaler sine to venner Anthony og Bob til at være med. Efter en vellykket røveri mod en lille boghandel tager de ud på et hotel ved grænsen, hvor Anthony bliver forelsket i stuepigen Inez. Efter nogen tid tager de tre amatører videre for at udføre et job sammen med en af Dignans forbindelser, den tilsyneladende professionelle forbryder Mr. Henry.

Den uimodståelige Joe og hans hypokondriske partner Terry er stukket af fra fængslet. På deres vej gennem USA og under navnet "The Sleepover Bandits" røver de den ene bank efter den anden for at finansiere deres fremtidige plan om et øjensynligt mere lovlydigt liv syd for grænsen. I deres spor efterlader de kaos, forklædninger, smadrede biler og en tilbedende offentlighed lige indtil de møder Kate, en frustreret husmor som de tilfældigt "støder ind i" på vejen…

Da de af forskellige grunde involveres i en lyssky taskeombytning, må de to unge Danny og Ellie tilbringe natten sammen, da aktionen mislykkes.

Siden Brian og Paulie var teenagere i South Boston, har de løbet ærinder for en lokal gangster. Træt af kun at tjene håndører starter de deres egen business, men Brian slår sig på crackpiben, og de ryger begge i fængsel, da et kup kikser. Fem år senere kommer Brian ud for at skabe sig en clean hverdag for sig selv, sin kone og deres to børn. Men da regningerne hober sig op, må træffe et alvorligt valg.

Betjenten Meechum har haft stor succes som kriminalforfatter, men han er løbet tør for ideer. Det vil lejemorderen Cleve gerne gøre noget ved. Han er nemlig blevet fyret af sin boss Madlock og er nu meget ivrig efter at fortælle om sit morderiske liv. Cleve håber, at Meechum vil skrive en bestseller og gøre dem begge rigtig rige. Den plan synes Madlock ikke så godt om.

Matt Dillon, Jean Reno og Laurence Fishburne spiller hovedrollerne i denne hæsblæsende actionthriller. En gruppe sikkerhedsvagter fra et firma, der specialiserer sig i armerede pengetransporter, sætter livet på spil i et forsøg på at gennemføre det ultimative kup- mod deres egen virksomhed. De udtænker en tilsyneladende idiotsikker plan for at røve enformue, uden at nogen kommer til skade. Men da et vidne uventet blander sig, går planen hurtigt i vasken, og så kan alt ske.