En Fellini-film ligner ikke nogen anden og da slet ikke den festlige Amarcord, der vandt en Oscar som årets bedste udenlandske film i 1974. Titlen betyder "jeg husker", og den fortæller om folk og fæ i Fellinis egen hjemby, Rimini, ved Adriaterhavskysten under fascismen. Federico Fellini satiriserer over sit ungdomsliv og beskriver dagliglivet i byen som et cirkus af sociale ritualer, ungdommelige lyster, mandlige fantasier og politiske udflugter.
Bianca er en smuk og populær pige, men hun har et problem: En streng familieregel forbyder hende at få en kæreste, før hendes storesøster har fået sig en. Problemet er, at storesøsteren Kat er oprørsk, aggressiv og upopulær - og at hun hader drenge og altid har en spottende bemærkning klar, der kan tage modet fra enhver bejler. Da en fyr forelsker sig i Bianca - der efterhånden er helt desperat efter romantik - må der ske noget. De lægger en plan om finde en fyr, der er Kat værdig på alle punkter og måske dermed kan vække hendes interesse og få hendes hjerte til at banke. En sådan fyr finder de i Patrick Verona. Han er også rebelsk - og oven i købet lidt småkriminel. De bestikker ham, og han begynder at bejle til Kat. Selv om hun i første omgang kæmper imod med alle midler, lader det til, at der måske alligevel sker noget med den drengehadende storesøster...
Gå ikke glip af denne uhyre morsomme komedie, som har fået snakken til at gå - og grinene til at rulle! Juno MacGuff er en cool teenager med masser af selvtillid, som pga. graviditet må på en uplanlagt 9 måneders tur ind i de voksnes rækker. Med hjælp fra sin charmerende beskedne kæreste, sin støttende far, og sin ligefremme og meget direkte stedmor, begiver Juno sig ud på jagten efter de perfekte forældre til sit barn - en jagt der ender da hun møder det velhavende par, som begge har drømt længe om at adoptere deres første barn.
Viola er stjernespiller på sin skoles pigefodboldhold, men da hendes hold bliver sparet væk, forsøger hun at komme med på drengenes hold istedet. Det lykkes selvfølgelig ikke, men heldigvis viser det sig, at Violas tvillingebror Sebastian har brug for at få fri fra skole for at tage ud og rejse, så Viola tilbyder at overtage hans plads, mens han er væk. På den måde kan hun ubesværet komme med på drengenes fodboldhold. Viola klæder sig ud som sin bror, men at spille dreng er ikke helt så nemt, som hun troede...
Den unge racerkører Speed Racer er nærmest uovervindelig i bilen Mach 5, som hans far har bygget. Næste store udfordring er at vinde landevejsløbet The Crucible, hvor hans bror blev dræbt år tidligere. Men den onde forretningsmand Royalton har sat alle ufine metoder ind på at vinde The Crucible, og han sætter alle sine håndlangere ind på at forhindre Speed Racer i at gennemføre.
Efter at have vundet en turnering i karate rejser unge amerikanske Daniel sammen med sin lærer, den gamle japanske karateekspert Miyagi, til Japan. Men her venter hans gamle ærkefjende Sato på at få gjort et meget gammelt regnskab op. Sato's nevø Chozen udvælger sig Daniel til sin ærkefjende.
Kongepingviner danner par ved at synge sig ind i hinandens hjerter. Derfor er det mere end almindelig surt for pingvinen Mumble, da han opdager, at han ikke kan synge. I stedet beslutter Mumble at forsøge at danse sig til opmærksomhed fra sin elskede. Opmærksomhed får han, men ikke på den gode måde. I hvert fald ikke til at begynde med.
Agent 83 (Hailee Steinfeld) er vokset op som en del af en hemmelig organisation, der træner piger til at være hemmelige agenter, fra de er helt små. Nu kan hun slå en mand ihjel med sin lillefinger, men i virkeligheden drømmer hun bare om at leve en helt almindelig teenagetilværelse med fester, selfies og måske lidt kærlighed. En mulighed viser sig efter en farlig mission, hvor hendes chef Hardman (Samuel L. Jackson) tror, at hun dør. Agent 83 benytter chancen til at påtage sig en ny identitet. Hun bliver den helt almindelige pige Megan Walsh, der går i en helt almindelige high school. Men dén mission skal vise sig at blive Agent 83's hidtil sværeste opgave!
Det er dagen derpå. Vennerne Jesse & Chester har festet igennem – og lidt til. Nu vågner de, og ingen af dem kan huske, hvor de var henne og hvad de lavede i går – og heller ikke, hvor de har parkeret øsen. I køleskabet kan de se, at de et eller andet sted undervejs har vundet et helt års forbrug af dessertbudding, og snart opdager de også, at deres kærester er stiktossede på dem. Ikke alene har de to dum-petere efterladt pigernes hus i et syndigt rod, de har også glemt deres årsdag. De har husket at købe gaver til de udkårne, men… de ligger i den bil, de ikke kan finde.De to venner må nu i gang med at rekonstruere deres færden dagen før. Meget kan gå galt, og det gør det naturligvis. Det bliver en lang dag fyldt med mystiske hændelser og underlige sammentræf, og de er jagtet bytte, overalt hvor de viser sig…