Michael Curtiz’ gangster-mesterværk fra 1938 handler om vennerne Rocky Sullivan (James Cagney) og Jerry Connolly (Pat O’Brien), der som børn begik småtyverier sammen. Rocky blev snuppet af politiet, mens Jerry undslap og nu som voksen vender tilbage til sit barndomskvarter som præst. Rocky er imidlertid blevet en forhærdet forbryder, som kvarterets drenge ser op til, til stor sorg for Jerry, der arbejder på at holde drengene på den rigtige side af loven.

Jacques Mesrine døde i en regn af kugler tilbage i 1979, men i dag – 30 år senere – lever legenden stadig: Om manden, der viede sit liv til kvinder, våben, bankrøverier og berømmelse. Som designede sit liv efter de gangster-film, han så i biografen. Og som fra Frankrig, igennem Europa, til Canada og i USA var bedre kendt som Public Enemy no. 1.